Kontanthjælpsmodtager: Én borgerkonsulent er en stor hjælp

Igennem 20 år har Morten Pedersen haft adskillige sagsbehandlere. Løsningen var dog, at han i stedet fik én borgerkonsulent

En socialsagsbehandler, beskæftigelsesrådgiver, ydelsessagsbehandler, en støtteperson og eventuelt en mentor. Alle disse personer ville Morten Pedersen, som er arbejdsløs, normalt være tilknyttet i kommunen. Det fortæller Susanne Lefevre Rasmussen, som er leder for voksenteamet i Sammen om Ny Velfærd i Halsnæs Kommune. Men Morten Pedersen har kun en borgerkonsulent, som står får al kontakten til kommunen.

Det kan måske lyde, som noget negativt med færre, men det er det bestemt ikke ifølge Morten Pedersen.

quote Mit ønske er, at når jeg får et flexjob, så skal jeg ikke være i kontakt med kommunen før jeg skal pensioneres.

Morten Pedersen, arbejdsløs. 

 - Det har hjulpet meget, fortæller Morten Pedersen, om at gå fra at have flere sagsbehandlere til i stedet at have én borgerkonsulent. 

Normalt bliver man tilknyttet mange forskellige sagsbehandlere i kommunerne, som har hver deres plan. Men i Halsnæs Kommune har de projektet Sammen om Ny Velfærd. Hvor de har samlet de forskellige behandlere i en borgerkonsulent eller et team om den samme plan.

Casper gjorde afvænningen lettere

Morten Pedersen fik kontakt til Casper Clausen, som er hans tidligere borgerkonsulent, efter at har havde været indlagt på afvænningscenteret Ringgården for sit alkoholmisbrug.

- Du lever ligesom i en osteklokke derhenne. Og så når man skal hjem, så er det man tænker på, at nu skal man til det med fire forskellige sagsbehandlere. Men så var det heldigvis, at de satte det i gang med Casper, da jeg kom hjem, forklarer Morten Pedersen.

Det hjalp Morten Pedersen meget, at han kun skulle forholde sig til én person.

- Jeg skulle jo kun henvende mig til Casper. Og så kunne jeg jo gå og komme tilbage til virkeligheden, og koncentrere mig om den ændring, jeg ville lave i livet, for det er jo ikke bare lige gjort, fortæller han.

Susanne Lefevre Rasmussen kan også se, at Mortens Pedersens kontakt til Casper Clausen har været god.

- Jeg tror, det har været vigtigt for Morten, at han har fået en tidsafgrænset indsats, at han kun har haft én plan og at har haft Casper, som har fulgt ham hele vejen igennem, siger Susanne Lefevre Rasmussen.

På trods af at Morten Pedersen har været glad for hans borgerkonsulent, har han dog et mål.

- Mit ønske er, at når jeg får et flexjob, så skal jeg ikke være i kontakt med kommunen, før jeg skal pensioneres, siger Morten Pedersen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik