Kontanthjælp: Praleri om arv kan give straf

En 40-årig mand på kontanthjælp pralede med at have arvet, uden at fortælle kommunen det. Nu risikerer han fængsel.

Manden, der er fra Frederikssund Kommune arvede for nogle måneder siden 295.000 kroner, og det fik han åbenbart fortalt de forkerte. Manden fortalte også, at han ikke havde gjort kommunen opmærksom på den ekstra indtægt og det faldt åbenbart nogle af hans tilhørere for brystet.

Manden er blevet meldt anonymt til kommunen, der har undersøgt sagen. Det skriver Lokalavisen.dk.

Kommunen har fundet ud af, at manden uberettiget har modtaget 111.301,45 kroner i kontanthjælp frem til den 2. marts 2015. Sådan forklarer senioranklager ved Nordsjællands Politi Michael Qvist sagen, og oplyser, at det er svært at bedømme, hvilken straf manden kan få, hvis han bliver dømt skyldig.

- Det, der er formildende i denne sag, er, at "bedraget" kun er sket én gang. I denne form for sager, ser vi oftest, at en person får udbetalt løn og kontanthjælp samtidig af flere gange. Jeg kunne forestille mig ud fra dommen af lignende sager, at straffen bliver cirka omkring fem måneders betinget fængsel eller samfundstjeneste, siger Michael Qvist til Lokalavisen.dk.

Sagen kommer for retten i Hillerød den 7. december.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik