Konservering skader malerier over hele kloden

Den behandling med voks og harpiks, som konservatorer særligt i 1950'erne og 1960'erne anvendte i stor stil på danske guldaldermalerier, virker modsat hensigten og kan skade malerierne.

I stedet for at beskytte mod fugt har behandlingen gjort værkerne langt mere følsomme, og det kan betyde at lærredet krymper og skader farvelaget.

»Det er lidt chokerende for os, for det viser sig, at lige præcis den her metode gør malerier mere udsatte«, siger Cecil Krarup Andersen fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering til Politiken. Hun står bag en ph.d.-afhandling om problemet, som hun forsvarer i dag.

Hos Statens Museum for Kunst fik man for år tilbage fornemmelsen af, at der var noget galt efter gang på gang at have fået malerier tilbage fra udlån, som bulede ud på grund af fugt. De erfaringer ansporede til undersøgelsen, som bevaringschef Jørgen Wadum kalder banebrydende.

SMFK vil stramme op for, hvem der låner billeder

På museet har man et klimastyringssystem, så malerierne ikke tager skade, men museet vil nu stramme op for, hvem der kan låne billeder:

Opdagelsen rækker langt ud over Statens Museum for Kunst og Danmarks grænser, forklarer Marion Mecklenburg, seniorforsker på Smithsonian Institution i Washington, der har været vejleder på projektet.

For konserveringsmetoden har været anvendt over hele verden, og særligt i Europa er »museerne langt rigere kulturelt end økonomisk«, som han siger, så der ikke er penge til dyre avancerede klimaanlæg. Det samme gælder for kirker og slotte.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik