Kongernes Nordsjælland: Kom på gratis naturvandring

Bliv klogere på Kongernes Nordsjælland med naturvandringer og informationsmøder.

Det stor fælleskommunale prestigeprojekt, Kongernes Nordsjælland, skal i høring hos borgerne. Derfor har de fem kommuner, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Helsingør kommunerne, i høringsperioden, arrangeret naturvandringer og borgermøder for de interesserede. 

På naturvandringerne kan du blive klogere på hvert områdes særlige natur- og kulturhistorie. Til borgermøderne får du mere baggrund og nyttig viden om, hvad det vil sige at blive en del af Danmarks femte nationalpark – uanset om du er lodsejer, beboer, erhvervsdrivende eller er med i en forening. Det skriver Helsingør Kommune på sin hjemmeside. 

- 283 frivillige lodsejere, en række foreninger og masser af ildsjæle har lagt et stort stykke arbejde i, at nationalparken snart kan blive til virkelighed. Jeg vil derfor opfordre alle til at benytte denne sidste mulighed for at få indflydelse på parkens endelige udformning – måske også hvis man ikke greb muligheden sidste gang ved årsskiftet, skriver borgmester Benedikte Kiær på Helsingør Kommunes egen hjemmeside. 

Naturvandringer

- Helsingør: 7. august kl. 17-19, Mødested: Hellebæk Avlsgård, Hellebæk 
- Hillerød: 10. august kl. 19-21, Mødested: Ottevejskorset på Kildeportvej, Nødebo
- Fredensborg: 6. september kl. 17-19, Mødested: Grønholt Vang, P-plads over for Præstemosevej 31, Fredensborg
- Halsnæs: 7. september kl. 17-19, Mødested: Arrenæs, P-plads ved Sonnerupvej 37, Frederiksværk
- Gribskov: 18. september kl. 16-18, Mødested: Esrum Møllegård

Kilde: Helsingør Kommune.
I slutspurten nåede antallet af private lodsejere op på 283. En af de sidst tilkomne lodsejere, der kom til inden fristen for at melde sig udløb i går, lægger mange ekstra hektar til den kommende nationalpark.

Informationsmøder

- Gribskov (11. september kl. 19-21): Esrum Kloster, Klostergade 12, Esrum, 3230 Græsted
- Fredensborg (12. september kl. 19-21): Fredensborg Rådhus, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
- Halsnæs (13. september kl. 19-21): Gjethuset, Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk
- Helsingør (19. september kl. 19-21): Flynderupgård, Agnetevej 9, 3060 Espergærde
- Hillerød (21. september kl. 19-21): Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Kilde: Helsingør Kommune.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik