Kongernes Nord­sjælland i ventesporet

Problemer med at finde et mødetidspunkt, hvor samtlige forligspartier kan være til stede fører nu til, at en beslutning om nationalpark Kongernes Nordsjælland først kan træffes i det nye år.

Egentlig skulle sagen have været på dagsordenen tirsdag, men
et regeringsmøde spændte ben for den aftale. Så forsøgte man at
skemalægge et møde onsdag, altså i går, men den plan har man i
følge Miljøministeriets pressesektion måttet droppe, fordi det
ikke var muligt at samle alle partier. Udsættelsen sker alene af
logistiske grunde og har intet at gøre med de meldinger om
parken, der har været fremme de sidste par dage, lyder
forklaringen.
I fredags kom det frem, at Friluftsrådet ikke kan støtte det
forslag til afgrænsning af en nordsjællandsk nationalpark, som
fem nordsjællandske kommuner har fremsendt til Miljøministeren.
Og de følgende dage har flere af Folketingets miljøpolitikere
rejst tvivl om, hvorvidt parken bør vedtages på det foreliggende
grundlag. Det sker, efter at 6000 hektar åbent land er skåret ud
af planen i forhold til det oprindelige forslag fra en bredt
sammensat styregruppe. Miljøpolitikerne har givet grønt lyst for
fem danske nationalparker, fire i Jylland og så Kongernes
Nordsjælland, men det springende punkt har hele tiden været
afgrænsningen af parken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik