Arkivfoto Foto: Nils Meilvang - Scanpix

Kondomtyv på spil: Politiet rykkede ud til bizart butikstyveri

En butikstyv forsøgte at stjæle kondomer, chokolade og nødder for 10.000 kroner i et supermarked.

I supermarkedet er de vant til, at kunder dagligt forlader butikken uden at købe noget.

I langt hovedparten af tilfældene er det helt normale mennesker, som forlader butikken med god samvittighed, men der er undtagelser som den episode, Nordsjællands Politi har valgt at dele på deres Facebookside.

Læs også Kvinde fandt Kinderæg i hækken og ringede til politiet

Her forsøgte en mand med en barnevogn at gå forbi kasselinjen og forlade et supermarked i Lyngby Storcenter uden at gøre antræk til at betale så meget som en krone for sine varer. 

Og der var ellers nok ting skjult i barnevognen. Tyveriforsøget mislykkedes, da  manden blev standset af årvågne butiksmedarbejdere, som fik mistanke til manden.

Efterfølgende kunne både medarbejdere og politi spærre øjnene op over tyvekosterne. Tyven forsøgte nemlig at snige nødder, chokolade og kondomer ud af butikken for intet mindre end 10.000 kroner.

Læs også Ejer til løbsk kænguru: Måske bliver vi nødt til at skyde den

Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger fandt episoden sted i Føtex i Lyngby Storcenter.

Nordsjællands Politi fik anholdt tyven, men efter en tur på stationen blev han løsladt igen med en meget løftet pegefinger af politiet, som har valgt ikke at rejse tiltale mod manden.