Kommuner spekulerer i mikro-fleksjob

Foto: Lorry

Find et fem timers job til en ledig fleksjobber og spar kommunekassen for tusindvis af kroner. Sådan lyder en opskrift, som flere kommuner ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er i fuld gang med at realisere.

Det betyder, at de kan spare millionbeløb på at oprette mikro-fleksjob på fem timer til ledige fleksjobbere, der ellers i mange tilfælde er visiteret til at kunne arbejde i flere timer.

Glostrup Kommune opretter en lille snes af de såkaldte mikro-fleksjob og har regnet sig frem til en årlig besparelse på 66.000 kr. pr. person. I både Randers og Fredericia etableres der 100 af de korte fleksjob inden for forskellige kommunale institutioner.

Metoden skæpper i kommunekassen, fordi kommunen sparer udgiften til ledighedsydelsen, der efter 18 måneder er en ren kommunal udgift. Når personen i stedet kommer i et fleksjob, skal kommunen kun betale løn for de fem timer, mens staten betaler 65 pct. af resten af fleksjobydelsen.

Fleksjobreformen, der trådte i kraft den 1. januar, giver kommunerne mulighed for at finde eller oprette fleksjob på helt ned til fem timer og mindre, hvor grænsen tidligere reelt var 12 timer.

Modellen bliver kritiseret og karakteriseret som kassetænkning af både arbejdsmarkedseksperter, arbejdsgiverforeningen og fra hver sin politiske side i Folketinget af Liberal Alliance og Enhedslisten.

»Det er åbenlyst, at man forsøger at forbedre den kommunale økonomi på bekostning af statens. Desværre er konsekvensen også, at man ikke udnytter fleksjobbernes ressourcer optimalt, fordi man bliver belønnet for at lade dem arbejde så kort tid som muligt,« siger underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening til Jyllands-Posten.

Han efterlyser en reform af hele refusionssystemet.