Foto: Preben Madsen / Scanpix

1 af 2

To kommuner siger nej: Her holder de ikke flagdag

Når veteraner fra forsvaret, politi og beredskab i dag hædres på flagdagen, står to af hovedstadsområdets kommuner uden et officielt arrangement.

Mens langt de fleste kommuner i dag hejser Dannebrog for at hædre de danske veteraner, så har to kommuner i hovedstadsområdet valgt at stå uden for fejringen af flagdagen. Det skriver DR P4 København.

I hovedstadsområdet er det således kun Hørsholm og Lejre Kommune, der ikke har et arrangement for de hjemvendte danskere, der har været udsendt i international tjeneste.

Læs også Kommune vil bruge i dyre domme på at bekæmpe bandegraffiti

Og det er ærgerligt, at det stadig ikke er alle kommuner, der ønsker at markere dagen. Det mener Peter Michael Andersen, formand for organisationen Folk og Sikkerhed, som arbejder for at udbrede kendskabet til flagdagen.

- Det behøver ikke at være et kæmpe stort og flot arrangement, men en markering og en anerkendelse fra kommunen, synes jeg ville være på sin plads, siger han til DR P4 København.

Tilsammen huser Hørsholm og Lejre Kommune 273 veteraner alene fra forsvaret.

For få tilmeldte

Men ifølge Hørsholms borgmester Morten Slotved. Kons., skyldes kommunens fravalg af fejringen, at man tidligere har afholdt et officielt arrangement, hvor tilslutningen var meget lille.

- Vi havde under 10 tilmeldte for nogle år siden, og inden vi afholdt arrangementet, meldte de fra, da de hellere ville til Ryvangen og være med der, skriver han i en mail til DR P4 København.

Læs også Hærværk på Amager Fælled: Overskårne rør og fjernede skilte

Men det afskrækker ikke hans partifælle i Vallensbæk. Selvom Vallensbæk er dén kommune, der huser færrest veteraner i hovedstadsområdet, vil man nemlig markere dagen, lyder det fra borgmester Henrik Rasmussen, Kons.

Det handler nemlig ikke kun om at invitere veteranerne, men også om at lokke alle andre ind på rådhuset, siger han.

- Der synes jeg faktisk, at man som respektfuld borger, som ikke har været udsendt, bør anerkende deres indsats ved at sige tak på sådan en dag, siger han til DR P4 København.