Arkivfoto Foto: Søren Bidstrup - Ritzau Scanpix

Kommuner går sammen om at forebygge indlæggelser

Flere borgere skal fremover have hjælp i hjemmet af en sygeplejerske, så de undgår at blive indlagt. Det er målet med et nyt samarbejde mellem fire Vestegnskommuner.

Især ældre mennesker er tit indlagt. Det er både irriterende for dem selv og dyrt for kommunen.

Det er bedre for alle, hvis en sygeplejerske kan hjælpe borgeren i hans eller hendes eget hjem. Det er i hvert fald tanken bag en ny aftale mellem de fire Vestegnskommuner Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup og Vallensbæk Kommune.

De etablerer fra 1. juni en fælles akut-funktion, hvor en borger inden for få timer kan få en specialiseret sygeplejerske ud til for eksempel at tage blodprøver eller give antibiotika gennem et drop.

Det er et stort system, der bliver sat i gang, når en borger skal indlægges, og for mange er det en utryg oplevelse

Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk Kommune.

På den måde undgår man, at borgere bliver indlagt unødigt, og nogle kan også komme tidligere hjem fra sygehuset.

- Det er et stort system, der bliver sat i gang, når en borger skal indlægges, og for mange er det en utryg oplevelse. Derfor er vi gået sammen for at finde en løsning, hvor vi kan forebygge flere af de indlæggelser, der viser sig ikke at være nødvendige. Det giver mening for borgeren, der slipper for at skulle på hospitalet, og det giver mening rent samfundsøkonomisk at undgå dyre indlæggelser”, siger Henrik Rasmussen (Kons.), der er borgmester i Vallensbæk Kommune.

Skal give sondemad og lægge kateter

Den nye akut-funktion vil typisk komme i brug, hvis personalet på et plejehjem eller i hjemmeplejen oplever, at en borger pludselig er blevet syg og har behov for en mere specialiseret behandling, end plejepersonalet selv kan give.

Og så er det også akutsygeplejerskernes opgave at vurdere, om borgeren har brug for at blive indlagt, eller om det sagtens kan klares i borgerens eget hjem. 

Læs også Akutlinje skaber tryghed og giver færre indlæggelser

For selvom ordet akut kan lede tanken hen på ambulancer og blå blink, er det ikke her, de nye akut-sygeplejersker skal finde deres opgaver.

Det er i stedet mere simple opgaver som for eksempel at give sondemad eller lægge et kateder, de skal tage sig af.

Gode erfaringer i andre kommuner

De fire Vestegnskommuner har ikke selv opfundet modellen. De har ladet sig inspirere af Ballerup, Furesø og Herlev Kommune, som har gode erfaringer med en lignende ordning, som de kalder SHS-teamet.

Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, der er daglig leder af SHS-teamet, vurderer, at de siden etableringen af SHS-teamet i 2015 har sparet en del indlæggelser i de tre kommuner.

- Vi har mange borgere, som er lykkelige. De ved, at hvis de skal indlægges, så er det måske svært at sove, fordi man ligger på stue med andre, man skal ud af sine vante rammer og kan ikke få hjælp af den hjemmehjælper, man kender, siger hun.

Læs også Nyrepatienter behandles i hjemmet

Hun regner med, at cirka en tredjedel af deres 2400 årlige besøg - altså 800 - ville være endt i en indlæggelse, hvis ikke SHS-teamet havde været der. 

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der er sparet 800 indlæggelser årligt, for nogle gange må patienten alligevel indlægges, når akut-teamet har vurderet dem.

Men succesraten er stor. Sidste år indsatte de for eksempel 250 katedre, hvoraf kun to af tilfældene endte med en indlæggelse. Før SHS-teamets tid ville en katederindlæggelse enten have betydet et besøg af vagtlægen eller en tur på hospitalet.

Sparer penge på at undgå indlæggelser

Det er ikke kun en fordel for borgerne, at de ikke skal indlægges. Det er også en fordel for kommunen, som betaler for en del af sine borgeres hospitalsindlæggelser og dermed sparer penge, når borgeren ikke skal indlægges.

En indlæggelse er dyr, så det er billigere at skulle betale sygeplejerskens løn end en indlæggelse

Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, daglig leder af SHS-teamet

Præcis hvor mange penge kan Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk dog ikke svare på:

- Jeg har ingen tal, jeg har kun sund fornuft. En indlæggelse er dyr, så det er billigere at skulle betale sygeplejerskens løn end en indlæggelse, siger hun.

Og hun understreger, at det for SHS-teamet har fungeret rigtig godt at være flere kommuner om opgaven, fordi det er vigtigt at dække mange borgere:

- Hvis man ikke har nok akutte besøg, så bliver man nødt til også at sætte nogle faste opgaver ind, og så er der lige pludselig ikke plads til at rykke på det akutte, siger hun.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da vi besøgte SHS-teamet i 2015.

For dyrt at være alene

Der er også en økonomisk grund til at arbejde sammen: 

- Skulle hver kommune have sin egen akutfunktion ville det blive alt for dyrt at sikre den nødvendige bemanding og faglighed. Med et samarbejde får vi en økonomisk fornuftig model, der samtidig betyder høj faglig kvalitet og bedre patientsikkerhed, fordi vi kan bruge ressourcerne effektivt og sikre de rette kompetencer, siger Steen Christiansen (Socialdem.), som er borgmester i Albertslund Kommune.

I den ene af de fire kommuner kender man allerede konsekvenserne af ikke at arbejde sammen om modellen. I Høje-Taastrup har de nemlig siden 2015 har haft deres eget akut-team.

- Vi har nogle meget kompetente sygeplejersker i vores akutfunktion i dag, der gør en fantastisk indsats for borgerne. I længden må vi bare erkende, at det er en rigtig dyr løsning. Samtidig risikerer vi at miste de dygtige sygeplejersker, vi har, hvis de ikke har nok opgaver eller ikke har mulighed for at udvikle og vedligeholde deres kompetencer, siger borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler (Kons.).