Kommuner får penge til at sætte skatten ned

Regeringen og KL er enige om at sætte skatten i kommunerne ned som del af økonomiaftalen for 2018.

Danskerne skal betale lidt mindre i kommuneskat.

Det er et af resultaterne af aftalen om kommunernes økonomi for 2018 mellem regeringen og KL.

quote Med aftalen tager vi alvorligt fat på at fjerne firkantede regler, og vi giver kommunerne og offentligt ansatte i kommunerne en væsentlig større frihed til at udføre deres arbejde bedst muligt.

Økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, vil regeringen støtte skattenedsættelser for op til 450 millioner kroner med en pulje til de kommuner, der sætter skatten ned for 2018.

- Med en markant pulje på 450 millioner kroner kan en lang række kommuner få dækket op til 75 procent af de tabte skattekroner i 2018, siger Simon Emil Ammitzbøll. 

Han fremhæver samtidig, at aftalen også betyder en række forenkling af regler på særligt beskæftigelsesområdet og socialområdet.

Det skal give kommunerne øget frihed til at prioritere tid og ressourcer på de opgaver, som skaber værdi for borgerne, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Samtidig forenkles en lang række regler for det almene byggeri, så kommunerne fremover kan opføre billigere boliger til gavn for borgerne, fastslår økonomi- og indenrigsministeren:

- Med aftalen tager vi alvorligt fat på at fjerne firkantede regler, og vi giver kommunerne og offentligt ansatte i kommunerne en væsentlig større frihed til at udføre deres arbejde bedst muligt.

- Jeg er overbevist om, at kommunerne med denne her aftale bliver bedre i stand til at udføre deres opgaver og få en større jobtilfredshed gennem mindre unødigt papirarbejde, siger Simon Emil Ammitzbøll. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik