Kommuner bremser byggerier for 1,4 mia.

Skoletoiletter kunne være renoveret. Veje kunne være bygget. Og nye børnehaver, der skulle have sikret, at pasningsgarantien blev overholdt, kunne være opført.

Det viser nye tal fra
Velfærdsministeriet, der afslører, at kommunerne kunne have
brugt 1,4 mia. kroner mere på at bygge og renovere i 2008, uden
at blive straffet af regeringen, skriver Politiken torsdag.
»Det rammer mig med dyb forundring. Nu har vi gang på gang
hørt kommunerne sige, at regeringen forhindrede dem i at bygge,
og nu viser det sig, at de slet ikke har udnyttet anlægsrammen -
det er jo helt absurd, at man er så ringe til at styre sine
budgetter«, siger Venstres finanspolitiske ordfører Peter
Christensen til Politiken torsdag.
Det er kommunerne selv, der har indberettet deres
anlægsudgifter til Velfærdsministeriet. Og tallene viser, at
hvor kommunerne sidste år havde ret til at bruge 13,9 milliarder
på veje, idrætsanlæg og skoler, så brugte de kun 12,5.
Men selv om kommunerne flere gange har kritiseret regeringen
for at bremse byggeri og renovering, så fastholder de - trods de
nye tal - at regeringen har skylden. I forbindelse med
forhandlingerne om finansloven for 2008 vedtog regeringen et
anlægsloft, der betød, at gik kommunerne over de planlagte
budgetter, ville de blive trukket i bloktilskuddet.
»Det fik kommunerne til at bremse hårdt op. Alle blev så bange
for at ramme mod loftet, at alt gik i stå, og derfor synes jeg
faktisk, at det er flot, at kommunerne kun lander 1,4 milliarder
kroner under rammen«, siger formanden for Kommunernes
Landsforening, Erik Fabrin (V) til Politiken torsdag.
»Man kan ikke styre anlæg på etårige budgetter, der trues af
sanktioner. Det, vi har brug for, er nogle langsigtede
investeringsplaner, der kan skabe ro om kommunernes
investeringer«, siger han.