Kommune vil som den første tælle kød med i sit klimaregnskab

Furesø kommune vil som den første kommune i Danmark begynde at tælle kød med i det samlede regnskab over kommunens CO2-udledning.

Bøffer smager godt. Men de efterlader et stort CO2-aftryk. Foto: Kristian Djurhuus - Ritzau Scanpix

Klimabelastning er noget, der skal tages seriøst. Det mener man i Furesø Kommune, hvor man nu vil begynde at tælle kødforbruget med i kommunens klimaregnskab.

I forvejen har kommunen skiftet til elbiler og cykler, sat energirigtige elpærer i gadelamperne og skruet ned for vandforbruget. Men nu er tiden kommet til at kigge nærmere på frikadellerne og hakkebøfferne i de kommunale køkkener.

Når vi har den viden om kød og CO2-udslip, så er det jo naturligt også at fokusere på det

Lene Munch-Petersen (S), formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling i Furesø

For kød på tallerkenen er en af de helt store klimasyndere, og ved at regne kød med i det samlede regnskab over kommunens CO2-udledning, kan man få et endnu bedre overblik over, hvor meget CO2 der udledes i Furesø.

En naturlig følge

Ifølge kommunen selv er de den første danske kommune, der nu medregner kød i klimaregnskabet.

- Det er en naturlig følge af, at vi er opmærksomme på CO2-udledningen i klimaregnskabet, hvor vi har målt energi- og vandforbrug. Men når vi har den viden om kød og CO2-udslip, så er det jo naturligt også at fokusere på det, siger Lene Munch-Petersen (S), formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling i Furesø.

At Furesø kommune kan være den første i Danmark, der bogfører kødforbrugets klimaaftryk hænger sammen med, at kommunen siden 2013 har arbejdet på at omlægge de kommunale køkkener til økologisk mad.

Det stiller store krav til kendskabet til de enkelte råvarers oprindelse, og derfor ved kommunen i dag hvor stort et CO2-aftryk, der er for de forskellige fødevaregrupper.

Med omlægningen til økologi har Furesø skruet op for de grove grøntsager og ned for kødet, og det har allerede betydet, at kommunen i 2017 mindskede sin CO2-udledning med 22 tons i forhold til 2013.

Vil ikke forbyde kød

Men at kødet skal tælles med i klimaregnskabet betyder ikke, at det er slut med kød på tallerkenen på kommunens plejehjem og folkeskoler.

- Vi har bestemt ikke nogen politik om, at vi ikke må spise kød i vores kommune. Vi skal bare være opmærksomme på, hvad det betyder og hvilket kød, vi bruger, for det er der jo også forskel på, siger Lene Munch-Petersen med henvisning til, at oksekød forurener langt mere end eksempelvis kylling.

Furesø kommune håber at kunne inspirere sine borgere til at følge trop i køkkenet for at skåne klimaet.

For danskerne er nogle af de mest kødspisende i hele verden, og det gør os også til nogle af de mest CO2-udledende. Den grønne tænketank Concito har fundet frem til, at en gennemsnitsdansker udleder 17 tons CO2 hvert år. Her fylder vores mad godt i regnskabet med tre tons, og madforbruget er derfor ét af de håndtag, man kan skrue på, hvis man vil gøre sit klimaaftryk mindre.

Her kan du se, hvad en gennemsnitsdanskers årlige CO2-udledning går til.

Kilde: Concito Foto: Grafik - TV 2 Lorry

Fælles forbrug dækker over det offentlige forbrug, der er svært for den enkelte dansker at gøre noget ved. Ting og sager er alle de materielle varer, vi køber foruden fødevarer, der er sin egen kategori.

Det samme er flyrejser, og selv om fly ikke fylder meget i grafikken for gennemsnitsdanskeren, så koster en flyrejse til Thailand eksempelvis fire tons CO2 i regnskabet. Vil man selv skære ned for sit klimaaftryk, er der altså store gevinster at hente på at forbruge færre varer, spise mindre kød og droppe flyrejsen. Vil du vide mere om, hvordan du får mest mad for klimaaftrykket, så har den grønne tænketank Concito samlet et overblik her.

Her kan du se et indslag om Furesøs klimaregnskab, som nu også kommer til at tælle kød.

00:24

Her kan du se et indslag om Furesøs klimaregnskab.

Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik