Kommune vil overvåge kolonihaveejere: Slut med ulovlig beboelse

Ballerup Kommune er nu gået ind i kampen mod ulovlig beboelse i kommunens kolonihavehuse.

Ballerup er en af de kommuner, der er kendt for deres mange kolonihavehuse. Ifølge kommunens hjemmeside har byen godt 3300 kolonihavehuse, men alt fungerer ikke helt, som det skal i de mange haveforeninger. 

Derfor har kommunen nu besluttet at ansætte en konsulent, der skal sætte en stopper for blandt andet ulovlig byggeri og fast beboelse i kommunens kolonihavehuse. 

quote Vi kommer ikke til at have folk stående ved havelågerne for at lure

Steen Pedersen, Centerchef,  By - Erhverv og Miljø, Ballerup Kommune

- Når man ser på nogle af ejendomsmæglernes hjemmesider, kan vi konstatere, at der bliver solgt kolonihavehuse for mellem 1,3 og to millioner kroner, siger Steen Pedersen, som er centerchef for By - Erhverv og Miljø hos Ballerup Kommune og fortsætter: 

- Og så er der helårsbeboelse, og det skal vi have kigget nærmere på, siger han. 

- I første omgang går vi ind og tjekker, hvor store de her kolonihavehuse er. For der er jo nogle faste regler og rammer for, hvor store de må være, siger Steen Pedersen.

Ifølge kolonihaveloven må husene maks være på 60 kvadratmeter 

Ingen konkrete planer endnu 

Det er kommunalbestyrelsen, som har besluttet, at der skal en ekstra indsats til for at bevare kolonihavehusene, så de ikke ender som parcelhuse.

- Kolonihavehusene er et tilbud til folk, der bor i lejlighed, så de for omkring 3-400.000 kroner også har råd til at få jord under neglene, siger socialdemokraten Hella Hardø Tiedemann, som er formand for Teknik - og Miljøudvalget. 

Da projektet stadig er i startsfasen, har Ballerup Kommune endnu ikke besluttet, hvordan de eksempelvis skal håndtere den ulovlige beboelse om vinteren. 

quote Når man ser på nogle af ejendomsmæglernes hjemmesider, kan vi konstatere, at der bliver solgt kolonihavehuse for mellem 1,3 og to millioner kroner 

Steen Pedersen, Centerchef for By - Erhverv og Miljø, Ballerup Kommune

- Vi kommer ikke til at have folk stående ved havelågerne for at lure, så det skal vi lige finde ud af, hvordan vi gør, siger Steen Pedersen, centerchef for By - Erhverv og Miljø, Ballerup Kommune

Indsatsen vil starte fra 2019 og fortsætte nogle år frem.

Herlev og Brøndby Kommune har i længere tid været igang med lignende projekter, og de har indtil videre haft gode erfaringer med indsatsen.

Du kan læse mere om kolonihaveloven her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik