Kommune vil have borgere til at gøre særlig indsats i haven

De otte millioner kommunale kvadratmeter i Furesø Kommune er blevet tilmeldt til kampagnen Giftfri Have.

Som den første kommune i landet har Furesø nu tilmeldt samtlige af sine kvadratmeter til Danmark Naturfredningforenings kampagne Giftfri Have. 

Dermed sender den nordsjællandske kommune et klart signal til borgerne om at droppe alle sprøjtegifte i deres haver.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse

Det nye initiativ skal sætte fokus på rent drikkevand, siger Lene Munch-Petersen, formand for Udvalget for Natur, miljø og grøn omstilling i Furesø Kommune.

- Den grønne omstilling er mere aktuel end nogensinde før, og bevarelsen af vores drikkevand optager os meget i Furesø Kommune, siger hun i pressemeddelelsen. 

Ny aftale forbyder sprøjtegift

Sidste år viste en opgørelse fra Miljøstyrelsen, at 126 vandværker i 54 danske kommuner fik vand fra en eller flere forurenede drikkevandsboringer, hvor indholdet af sprøjtegift var højere end tilladt.

I januar måned blev politikerne på Christiansborg enige om at gøre det forbudt at bruge sprøjtegift nær drikkevandsboringer. Furesø Kommune har selv helt forbudt deres gartnere at bruge sprøjtegift i 20 år. Nu håber man på at inspirere andre kommuner til at tilmelde sig Giftfri Have.

- Vi er ikke naive, og vi ved godt, at vi ikke alene kan sikre det rene drikkevand i Danmark. Men vi vil gøre vores del. Med vores deltagelse i kampagnen kan vi forhåbentlig inspirere andre til også at blive giftfri – andre kommuner, såvel som virksomheder og private haveejere. Det er et fælles ansvar, siger Lene Munch-Petersen.

Stærkt signal

I Danmark Naturfredningsforening er præsident, Maria Reumert Gjerding, selvsagt glad for samarbejdet med Furesø Kommune.

- Det er et stærkt signal til landets øvrige kommuner og til kommunens borgere om at lægge giftsprøjten på hylden - til gavn for vores grundvand, vores biodiversitet og os selv, siger hun.

I søndags markerede kommunens genbrugsstationer Giftfri Have. Omkring 200 borgere kom forbi for at aflevere deres sprøjtegift. Til gengæld kunne de gå hjem med gratis bunddækkeplanter og tips og vejledning til en nemmere og vildere have.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bedstemor Ann1

playBedstemor Ann har haft 19 plejebørn: "Nærkontakt med dyr er vigtigt"

metaldetektor

Henrik tabte sin guldring: Fundet med hjælp fra lokal facebookgruppe

Hund, kat og hest

Hader dit dyr nytårskrudt? Her er, hvad du kan gøre

unge hjemløse

Slut med unge sofa-sovere: København opfører 36 ’skæve boliger’

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere