Kommune truer borger til tavshed

I et forsøg på at forhindre en folkepensionist i at skrive klagebreve og sure debatindlæg har Halsnæs Kommune kontaktet Nordsjællands Politi for at få udstedt et polititilhold mod borgeren for injurier og ærekrænkelse.

Kommunens vicekommunaldirektør blev så træt af at se sig selv og kommunens ansatte hængt ud i personligt stilede breve og debatindlæg, at han til sidst lod en jurist tage affære. Polititilholdet er dog blevet pure afvist af politiet, der ikke mener, at grundlaget er godt nok. Det er vicekommunaldirektør i Halsnæs Kommune Finn Gaarskjær ikke enig i.
- Skriverierne har nået et niveau, hvor andre borgeres mulighed for at komme i kontakt med os kommer i fare. Desuden er det urimeligt, at vi skal blive ved at bruge kræfter og energi på at behandle brevene, begrunder vicekommunaldirektør Finn Gaarskjær forsøget med over for Frederiksborg Amts Avis.
Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing er chokeret over kommunens handlemåde.
- Det her har jeg aldrig hørt om. Det lyder jo helt vildt, siger Sten Bønsing og peger på, at det er enhver borgers grundlæggende ret at kunne komme i kontakt med sin egen kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik