Kommune spiller lotteri med arbejdsløse.

Den stigende ledighed har medført alternative metoder hos jobforvaltningen, skriver Berlingske Tidende. Skulle du være så uheldig at blive arbejdsløs i København, kan du risikere, at din hjælp til at komme i job afgøres af dit cpr-nummer, i stedet for de behov du har: »Det er lidt bekymrende og virker som et opgør med ideen om, at man kan matche folk individuelt efter deres behov,« fortæller arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.

I juni, juli og august vil kommunens nye
initiativ medføre, at 100 borgere om ugen får bestemt deres
videre skæbne som arbejdsløse af de sidste to cifre i
cpr-nummeret. Det gælder alle de borgere, som man vurderer er
mest klar til at vende tilbage på arbejdsmarkedet, matchgruppe
1, som samtidig er over 30 år.

Hvis man har et nummer mellem 01
og 24 »tilbydes udelukkende den lovmæssige minimumsindsats«, som
der står i projektbeskrivelsen. Den inkluderer to lovpligtige
samtaler inden for en seks måneders periode.

Har man derimod et
cpr-nummer mellem 75 og 99 får man tilbudt et 28 ugers intensivt
jobsøgningskursus med flere forskellige elementer.

En del af projektet går ud på, at jobcentret sender arbejdsløse ud til fire forskellige private aktører, der alle tilbyder nogle
grundlæggende elementer som en del af kurs et, men derudover har
forskellige karakteristika.

Det var ifølge Flemming Larsen hele
ideen med at udlicitere en del indsatsen over for
arbejdsløse.»Regeringens forestilling var, at de private aktører
havde forskellige kompetencer, som kunne hjælpe forskellige
grupper.

Derfor virker det også lidt bagvendt at man sender folk
tilfældigt ud,« siger Flemming Larsen.Det nye projekt kommer som
en konsekvens af det stigende antal ledige i København.
Kontorchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i
Københavns Kommune Jan Rix Ramussen fortæller, at man er nødt
til at udbyde flere tilbud.

Derfor afprøver man nu en række
forskellige tilbud ved at sende folk tilfældigt ud, for derefter
at evaluere og se, hvad der fungerede bedst. Jan Rix Rasmussen
fastholder dog, at der ikke er tale om et forsøg med
borgerne:»Det er ikke et forsøg, fordi vi allerede kender de
forskellige modeller.

Det er en afprøvning af, hvilken en af
modellerne der fungerer bedst,« siger Jan Rix Rasmussen, der
ikke finder det problematisk, at tilfældigheder afgør, om
arbejdsløse borgere får to samtaler eller 28 ugers intensivt
kursus.

»Vi tilbyder mere, end loven forpligt er os til med de
fleste af de her tilbud, og alle aktører er kvalificerede til at
varetage opgaven,« fortæller Jan Rix Rasmussen.Den nye metode
møder kritik fra politikere i Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget:»Det virker groft sagt, som om vi spiller
hasard med de folk, der forventer, at vi hjælper dem tilbage i
arbejde.

Spørgsmålet er, om man skal bruge sådan en metode til
at afprøve noget, når man risikerer, at nogle mennesker ikke får
den hjælp, de har behov for,« siger Peter Schlüter, der sidder i
udvalget for de Konservative.

Heidi Wang fra Venstre mener, at
forsøget er den bedste måde at afprøve forskellige tilbud på.
Hun anerkender, at konsekvensen kan være, at nogle ikke kommer
lige så hurtigt i arbejde som ønskeligt.

Beskæftigelses- og
integrationsborgmester Jacob Hougaard (S) afviser kritikken:»Jeg
kan berolige alle og sige, at alle borgere får den hjælp, de har
brug for. Meningen med projektet er at finde den bedste måde at
få folk tilbage i job på, så vi bedre kan prioritere
ressourcerne.«