Kommune søger ambassadører: Er du mon deres nye ansigt?

Hørsholm søger ambassadør-familier, der kan være med til at lokke nye børnefamilier til kommunen.

Er du og din familie glade for at bo i Hørsholm Kommune, og har I lyst til at være med til at få flere børnefamilier til byen?

Lige nu søger kommunen familier, som vil fortælle om deres hverdag i Hørsholm på en ny hjemmeside målrettet mulige tilflyttere. Borgere uden for kommunegrænsen har nemlig en lidt mere anonym opfattelse af byens identitet og tilbud, end hvis man spørger Hørsholms egne borgere.

quote Vi skal fortælle vidt og bredt, at Hørsholm Kommune er det bedste sted at vokse op, så der er flere, der får øjnene op for vores dejlige by.

Morten Slotved, borgmester i Hørsholm

Hørsholm Kommune har netop sat gang i rekrutteringen af familierne, og hvis du kan se dig selv som Hørsholm-ambassadør eller kender du nogen, så er opfordringen klar fra borgmester Morten Slotved.

- Kom ned og tag en snak med os på Ridebanen lørdag den 1. september på Kulturdagen. Der er kaffe og saft på kanden og sjove aktiviteter til børnene. Som by har vi et vigtigt budskab. Vi skal fortælle vidt og bredt, at Hørsholm Kommune er det bedste sted at vokse op, så der er flere, der får øjnene op for vores dejlige by, siger han i en pressemeddelelse.

Hjemmeside-portæt

Det eneste krav for at blive ambassadørfamilie er, at man skal være flyttet til Hørsholm inden for de seneste fem år.

Tilflytterhjemmesiden skal vise, hvorfor Hørsholm ”er den bedste kommune at bosætte sig i som børnefamilie, og det bærende element bliver mødet med børnefamilier i Hørsholm,” lyder det i pressemeddelelsen.

Foto fra gågaden i Hørsholm by.
Foto fra gågaden i Hørsholm by.
Foto: Hørsholm Kommune

På hjemmesiden vil man kunne læse om nuværende borgeres hverdag, om hvorfor valget er faldet på Hørsholm Kommune og om hvordan det er at bo der. Familierne vil blive portrætteret med deres historie og billeder fra en helt almindelig Hørsholm-hverdag.

Hjemmesiden forventes at gå i luften i begyndelsen af det nye år. Hvis du ikke kan møde op på kulturdagen, kan du også læse mere om rollen som Hørsholm-ambassadør på www.horsholm.dk

Der bor lige knap 25.000 mennesker i Hørsholm Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik