Kommune sætter ind mod kriminelle unge

En gruppe af hårdkogte rødder med indvandrerbaggrund har i flere tilfælde terroriseret unge Birkerød-borgere i områderne ved Birkerød Station og Bistrup Trafikplads.

Derfor har Rudersdal Kommune udvidet SSP-patruljeringen til også at omfatte
hverdagene, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Problemerne skal
løses, og det arbejder vi blandt andet på at løse, ved at
SSP-medarbejderne opsøger de unge på de steder, hvor der
tidligere har været problemer, siger børn- og ungechef i
Rudersdal Kommune, Dorte Fjeldsted.

En kilde, der er tæt på det
kriminelle miljø i Birkerød, fortæller, at kampen om
narkomarkedet har bragt en række hårdføre bandetyper til byen,
der truer og »ruller« almindelige borgere for at demonstrere
deres magt.