Kommune opgiver lysinstallation til 420.000 kroner

Egedal Kommune opgiver nu at gennemføre et kunstprojekt til 420.000 kroner, hvor en cirkel af lys skulle skabe liv på Rådhustorvet.

Området omkring Egedal Rådhus kan godt virke en anelse mennesketom og vindblæst. Derfor ville en futuristisk lysinstallation være kærkommen, mente man på Rådhuset. 

Men det projekt har nu vist sig at være for svært at realisere. 

Tidligere på året besluttede politikerne i Egedal Kommunes kunstråd ellers, at den svenske kunstner Milo Lavén skulle udforme en lysinstallation for at skabe stemning og liv på Rådhustorvet i Egedal By.

Kunstværket skulle have haft økonomisk støtte fra det regionale projekt Lighting Metropolis, der til og med i år arbejder med urban og intelligent belysning. Det skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse. 

De planer er nu droppet. 

- Vi har måttet erkende, at idéen med en 'svævende' lysende cirkel, der automatisk skulle kunne hæves op og ned over torvet, var for sårbar rent driftsteknisk. Samtidig har projektet vist sig vanskeligt at gennemføre inden for den tidsramme som Lighting Metropolis arbejder efter, hvor alle belysningsprojekter afsluttes i år, forklarer centerchef for Plan, Kultur og Erhverv, Katrine Buhl Møller.

Sådan skulle det have set ud. 
Sådan skulle det have set ud. 
Foto: Illustration fra Milo Lavéns projektforslag

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik