Politiet har i dag været i dialog med de 11 sultestrejkende iranske asylansøgere.
Ifølge den nye frist skal de være ude af kommunens lokaler senest i morgen kl. 12.
Asylansøgerne blev her til formiddag politianmeldt, fordi de ikke har imødekommet kommunens frist for, hvornår de skulle forlade lokalerne.
Politiet siger, at de ikke agter at bruge drastiske midler for at få iranerne ud af kommunens lokaler.
De 11 iranske asylansøgere har tidligere opholdt sig i Stefanskirken på Nørrebro, som de måtte forlade onsdag.