Den sjældne hasselbuk har sit eneste kendte ynglested i Danmark på Radiomarken i Gladsaxe. Foto: Creative Commons

Kommune med opråb til borgerne: Pas på dem her - de er meget sjældne

Gladsaxe Kommune advarer borgere om at passe på meget sjældent insekt, hvis eneste kendte ynglested i Danmark ligger nær naturskoles bålhytte.

Bålhytten på Radiomarken nær Bagsværd Sø er ikke bare en hvilken som helst bålhytte.

Eller rette sagt: Jo, det er den sådan set.

Men hasselbuskene omkring bålhytten er til gengæld ganske specielle.

De er nemlig det eneste kendte ynglested i Danmark for det meget sjældne insektet hasselbukken.

Derfor beder Gladsaxe Kommune nu deres borgere om at udvise ekstra opmærksomhed nær buskene ved bålhytten.

- Derfor skal vi passe rigtig godt på den gamle hasselbusk, og det kan du være med til ved ikke at hugge træ af busken. Medbring i stedet selv dit brænde, hvis du skal lave bål, skriver kommunen i en besked til borgerne

- På den måde er du både med til at bevare en meget gammel hasselbusk og en sjælden dyreart.

Insektet hasselbukken, der på latin hedder oberea linearis, er en bille, der hører til træbukkefamilien og lever af hasselens blade.

Hasselbukken er på Miljøstyrelsens liste over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forvinde eller allerede er forsvundet.

Det er i buskene ved denne bålhytte, hasselbukkens eneste kendte ynglested er. Foto: Google maps