Gadebelysningen skulle være tilbage, når mørket sænker sig over Frederikssund i dag.

Borgere famler i blinde: Nu lover kommune lysere tider

Frederikssund har haft problemer med den udendørs belysning. Men i aften skulle lyset komme tilbage.

Der var mørkere end normalt i Frederikssund i aftes og i nat. Gadebelysningen i det meste af kommunen var væk, og borgerne undrede sig.

Var det en besparelse? Var der sket noget? Og hvornår ville det tryghedsgivende lys komme tilbage?  Sådan lød nogle af kommentarerne på Facebook, og nu beroliger Frederikssund Kommune sine borgere: I aften kommer lyset tilbage.

Og nej, det manglende lys er ikke en besparelse. Frederikssund Kommue oplyser, at firmaet Swarco, der står for driften af styresystemet bag det kommunale gadelys, har haft tekniske problemer. 

Firmaet er i fuld gang med at rette fejlen, og de har til Frederikssund Kommune oplyst, at lyset er tilbage, når mørket sænker sig i dag.

Læs også 30.000 hustande blev ramt af strømafbrydelse i København

Det er det meste af Frederikssund Kommune, der har haft problemer. Og så har problemet ifølge Frederikssunds Kommune også ramt områder i Egedal og Ballerup Kommuner.

Endelig er elselskabet SEAS i gang med at udskifte lyskilder rundt om i Frederikssund Komune - men her er det kun enkelte gadelamper, der samtidigt er slukket.

I Frederikssund halter det lidt med gadebelysningen, men i København kan man til gengæld prale med gadelys i verdensklasse. TV 2 Lorrys Lone Silberbrandt testede de nye smarte lamper en mørk aften. 

03:25

Næsten 19.000 af de gamle københavnske gadelamper er udskiftet til LED lamper. De kan fjernstyres, og man kan skrue op og ned for lyset, så det passer til vejr og vej. Fornyelsen koster 283 millioner kroner.

Luk video

Læs også Innovativt gadelys hjælper til større klima-bevidsthed