Region H indgår forlig med lodsejere om hospitalsjord

Region Hovedstaden er nået til enighed med de to sidste lodsejere om grunden, hvor Nordsjællands nye supersygehus skal ligge.

I 2021 skal Nyt Hospital Nordsjælland ligge klar i den sydlige del af Hillerød. Det skal ligge som en integreret del af erhvervs- og boligområdet Favrholm ved Overdrevsvejen syd for byen.

Et kæmpe byggeprojekt på 112.500 m2.

Men først nu har Region Hovedstaden indgået et forlig med to private lodsejere, der ejer dele af den jord, hvor det nye hospital skal ligge. 

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det var Hillerøds konservative borgmester Dorte Melgaard, der på byrådsmødet onsdag aften meddelte, at der var indgået et forlig. Det skal dog først godkendes af Økonomiudvalget på næste møde i maj.

- Der kan nå at ske meget endnu, så indtil det er godkendt, vil jeg ikke udtale mig om det, siger Henrik Schødts, projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland til Frederiksborg Amts Avis. 

Seks private lodsejere

Jorden, hvor det nye hospital skal ligge, var ejet af seks private lodsejere, og de fire havde allerede lavet en aftale om salg af deres grund. 

De to sidste har dog indtil nu sagt nej til sælge deres grund, da de mente, at prisen, de blev tilbudt, var alt for lav. 

Ifølge Frederiksborg Amts Avis ville Regionen give 20 kroner per kvadratmeter for jorden, mens lodsejerne krævede 150 kroner.

I oktober lød buddet på den ene grund på 6.220.500 kroner. Men ejeren mente, at grunden burde koste mere end det dobbelte.

Den anden lodsejer blev tilbudt 4.515.000 kroner, men ville have 10.600.000 kroner for grunden, skriver avisen. 

Forligets størrelse er ikke kendt.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik