Kommune har fået nok af efterladte joller

Ældre og ødelagte joller vil snart blive fjernet fra deres pladser ved Hvide Klint og Galgebjerg i Halsnæs, hvis ejerne ikke selv sørger for at gøre det.

Det er joller som disse, der ligger og flyder på stranden. Foto: Halsnæs Kommune / Presse

De ligger og fylder som var de døde hvaler.

Men nu skal der ryddes op på jollepladserne på Halsnæs Kommunes to jollepladser ved Hvide Klint og Galgebjerg.

Her har der gennem længere tid ligget en række ældre og delvist ødelagt joller, som kommunen gerne ser, at ejerne fjerner.

Men det er tilsyneladende lettere sagt end gjort.

Jollerne er derfor blevet mærket med sedler, hvor ejerne opfordres til at tage jollerne hjem til sig selv.

Men er dette ikke sket inden 15. maj i år, vil kommunen fjerne jollerne og bortskaffe dem til genanvendelse.

Folk er glemsomme

- Pladserne må gerne bruges af mindre joller, men vi ser gerne, at de aktivt bruges. Desværre har folk det med at glemme jollerne, når de er gået lidt i stykker, siger Anja Rosengreen (SF), formand for Udvalget for Miljø og Plan, i en pressemeddelelse.

Læs også Politi bekræfter: Far og børn druknet i tragisk ulykke på Roskilde Fjord

For lettere at finde ejerne vil kommunen kræve, at joller på de to pladser tydeligt mærkes med et telefonnummer til ejerne. 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik