Kommune fraråder badning fra strand hele sommeren

Badevandskvaliteten på stranden syd for Rungsted Badestrand svinger så meget, at Hørsholm Kommune nu fraråder badning på stranden hele sommeren.

Lortebakterier i vandet igen og igen er årsag til, at Hørsholm Kommune nu fraråder al badning på strækningen syd for Rungsted Badestrand.

Både kommunen og vandselskabet Novafos forsørger at finde kilden til den fækale forurening i vandet, men det viser sig at være sværere end som så.

Og derfor har Hørholm Kommune nu valgt at fraråde badning på stranden.

- Den dårlige badevandskvalitet bekymrer os meget. Vi arbejder på højtryk for at finde årsagen, og vi giver ikke op. Vi tager i øjeblikket ekstra prøver, der skal hjælpe med til at indkredse, hvor forureningen kommer fra. Forureningen kan komme fra både dyr og mennesker, fortæller chef for Center for Teknik Katrine Langer i en pressemeddelelse.

Lortebakterier giver dårlig mave og infektioner i sår

Kvaliteten af badevandet syd for Rungsted Badestrand bliver som minimum målt 10 gange i løbet af badesæsonen i juni, juli og august.

I 2018 blev der målt på badevandskvaliteten 25 gange, og i ni af målingerne var grænseværdierne for de fækale bakterier forhøjet. 

De mest almindelige gener ved at bade i vand med lortebakterier er typisk dårlig mave. Dertil kommer infektioner i åbne sår.

Kan ikke finde årsag

Ifølge Hørsholm Kommune er det et kendt problem, at der kan komme bakterier i badevandet efter massive regnskyl.

Problemet er bare, at de også ses i tørre perioder - og derfor kan kommunen ikke se nogen systematik i forekomsten af de fækale bakterier. Og når de ikke kan det, er det ikke til at vide, hvornår badevandskvaliteten er for dårlig.

Rungsted Badestrand ikke ramt

Både på Rungsted Badestrand og nord for denne kan man dog rolig kaste sig i bølgen blå uden at være bange for lortebakterier, oplyser kommunen.

Den ramte strækning består af private matrikler, men der er dog offentlig adgang til stranden.

Derfor er kommunen forpligtet til at opsætte skilte på private badebroer og låger, der informerer om, at badning frarådes.

Hørsholm Kommune er allerede i gang med at opsætte skiltningen, som vil sidde der heel sæsonen - også i de perioder, hvor kvaliteten er i orden.

Herunder kan du se, hvor badevandet med de fækale bakterier forekommer. Det er markeret på den røde strækning på kortudsnittet.

Det periodisk forurenede badevand forekommer skiftende på den viste røde strækning
Det periodisk forurenede badevand forekommer skiftende på den viste røde strækning
Foto: Hørsholm Kommune

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik