Kommune forskønner grønne arealer - sætter over 300.000 planter i jorden

Gladsaxe Kommune har sat trumf på foråret og borgmesteren glæder sig over de 370.000 blomsterløg, som sprang ud i slutningen af marts.

Der var ikke meget forår i luften i marts måned.

I april er det indtil videre blevet til både mildt og forårsagtigt vejr, mens også dage, hvor kolde vinde har slået over det ganske land og temperaturerne har bevæget sig helt nede omkring frysepunktet.

Er man borger i Gladsaxe Kommune, er der dog ingen tvivl om forårets komme.

Det vidner de hele 370.000 forårsløg, som nu er sprunget ud, om.

Her ses blomsterne ved ed Kildebakkegårds Allé / Søborg Hovedgade.
Her ses blomsterne ved ed Kildebakkegårds Allé / Søborg Hovedgade.
Foto: Gladsaxe Kommune

De mange forårsløg er plantet i vejbede og rabatter flere forskellige steder i Gladsaxe.

Men selvom de mange blomster efterhånden står i fuldt flor, er der faktisk mere godt i vente til Gladsaxe-borgerne.

Til næste forår vil de mange blomster nemlig blomstre endnu kraftigere, end de gør i år.

Det skyldes, at blomsterløgene er blevet udlagt med maskine, og derfor skal bruge det første år på at vænne sig til de nye forhold.

- Jeg får mange bemærkninger fra borgere, der har fået en positiv overraskelse ved at se alle de nye blomster. De første forårstegn er noget helt særligt, og blomsterne forskønner ikke blot vores by, men de giver også en særlig glæde, udtaler borgmester Trine Græse i en pressemeddelelse.

Borgmester Trine Græse var en tur forbi Magle Torv for at se på nogle af de smukke forårsblomster.
Borgmester Trine Græse var en tur forbi Magle Torv for at se på nogle af de smukke forårsblomster.
Foto: Gladsaxe Kommune

Forskellige sorter for længere blomstring

De mange forårsløg er en blanding af forskellige sorter, som blomster forskudt afhængig af vejret. På den måde kan borgerne nyde dem længst muligt.

Kommunen har spredt blomsterløgene mange steder

Det gælder både ved Magle Torv, men også ved Gladsaxe Rådhus, Bagsværd/Buddinge Hovegade, Bagsværdvej, op til Bagsværd Svømmehal, Klausdalsbrovej ved kolonihaverne, Kildebakken Torv, Vandledningsstien, Mørkhøjvej, Gladsaxevej go i Mørkhøj Erhvervskvarter.

Her ses blomsterne ved Magle Torv / Grønnemose Allé.
Her ses blomsterne ved Magle Torv / Grønnemose Allé.
Foto: Gladsaxe Kommune

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik