Kommune forklarer: Derfor flyder døde fisk rundt i Køge

Mange borgere har bemærket, at det flyder med døde fisk langs Køge Å.

Store mængder døde fisk flyder i Køge Å.

Fiskene er skaller, der er op til 25 centimeter lange, som ikke har klaret skærene.

Nu forklarer kommunen, hvad der er årsagen til massedøden i Køge Å.

De har fået bilogen Anja Eberhardt fra Miljøafdelingen i Køge Kommune til at undersøge sagen, og nu har hun fundet svaret ved at analysere vandet i åen.

Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Salt i ferskvandet årsag til fiskedød

Ifølge biologen skyldes de mange døde fisk, at saltindholdet i åen er så højt, at en del fisk ikke kan overleve i åen.

Fiskene er døde på grund af for højt saltindhold i åen.
Fiskene er døde på grund af for højt saltindhold i åen.
Foto: Køge Kommune

Derfor er det også særligt døde skaller, der driver langs åens bred.

- Der er ingen døde aborrer og gedder eller andre fisk, der tåler høje saltkoncentrationer. Jeg har set fænomenet omkring én gang hvert andet år, siger Anja Eberhardt.

Skallen er en ferskvandsfisk, der lever i ferskvand og brakvand. Brakvand er en mellemting mellem salt- og ferskvand, der dog ikke har et for højt saltindhold.

Og i Køge Å blev der netop fundet "ualmindeligt høje saltkoncentrationer" kort tid før, de døde skaller dukkede op.

Biologen Anja Eberhardt mener, at der er formentlig er tale om, at der er trængt for meget saltholdigt vand ind i åen fra Køge Bugt, skriver kommunen i en pressemeddelelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik