Kommune får facebook-hjælp af unge

Gribskov Kommune har ansat tre gymnasieelever til at kommunikere med andre unge mennesker om uddannelse og praktikpladser via facebook ifølge Frederiksborg Amts Avis.

- Klik på »synes godt om,« hvis du også mener, at manglen på lærepladser er et stort problem.
Denne opfordring og andre af samme skuffe kan man møde, hvis man klikker sig ind på Gribskov Kommunes tre nye facebooksider om uddannelse og praktikpladser, der bestyres af tre gymnasieelever. På den måde håber kommunen, at det bliver nemmere at få kontakt og dialog med de unge og formidle budskaber om uddannelse.
- Vi ved, hvad der fanger unge på facebook, i stedet for at nogen fra vores forældres generation skal stå for det, siger facebook-medarbejder og gymnasieelev, Molly Nørmark.
Én af siderne hedder »Spild af tid« og handler om at få en debat om manglen på praktikpladser.
- Vores mål er at få så mange som muligt til at synes godt om siden, så vi kan vise lokale virksomheder, at der er et problem, som unge støtter op om. Man kan godt kalde det en slags underskriftsindsamling, siger Molly Nørmark.
Projektet er et led i kommunens indsats for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik