Kommune: Cityringen bliver ikke forsinket

Den københavnske Metro Cityring bliver ikke forsinket. Det slår Københavns Kommune fast over for P4 København, selvom kommunen fredag fik en gevaldig næse.

Naturklagenævnet har givet to borgergrupper medhold i, at
stationsforpladserne ved de kommende metrostationer ved Gammel
Strand og Marmorkirken ikke kan opføres uden lokalplaner og en
offentlig høring omkring sådan noget som trappeplacering,
cykelparkering og ovenlys.
Borgergruppen til Bevarelse af Gammel Strand er naturligvis
glad for Naturklagenævnets afgørelse, og mener, at den
nødvendigvis må udsætte Cityringen.
Men det passer ikke, siger centerchef Torben Gleesborg fra
Center for Anlæg og Udbud
- Vi har noget tid til, at Metroselskabet skal til igang med
det formelle byggeri i efteråret 2010, og inden da kan vi
udarbejde de lokalplaner, som vi er blevet dømt til at
udarbejde. Så folk får selvfølgelig indflydelse på, hvordan
vores byrum ser ud, inden vi bygger dem om, siger Torben
Gleesborg til P4 København.
Han vil ellers ikke kommentere næsen fra Naturklagenævnet, og
hvorfor borgerne ikke fra begyndelsen af fik en lokalplan, og
det vil Jesper Christensen, gruppeformand for socialdemokraterne
i København og næstformand i Metroselskabet heller ikke endnu
over for P4 København.
Men kommunen forventer altså stadig, at der kan fløjtes til
afgang for Metro Cityringen i 2018.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik