Kommunalt minus på 212 millioner

Det ligner en umulig opgave at få næste års udgifter i Roskilde Kommune til at nå ned på niveau med indtægterne, skriver DAGBLADET Roskilde.

På nuværende tidspunkt er der et budgetunderskud i 2009 på 212 millioner kroner på det skattefinansierede område, og selv om budgettet »plejer« at se sort ud på denne tid af året, vurderer borgmester Poul Lindor Nielsen (S), at situationen er værre end tidligere. Anlægsbudgettet er i sig selv er lige så stort som underskuddet, blandt andet i kraft af, at der blev udskudt anlæg for 55 millioner kroner fra 2008 for at skabe balance i indeværende år. Derfor er kikkerten rettet imod anlægsprojekterne for at skabe bedre balance.- Vi må revurdere anlægsbudgettet nu, hvor vi ikke længere kan finansiere det ved salg af fast ejendom. Samtidig bliver vi færre indbyggere i kommunen og får derfor et ringere skattegrundlag og mindre bloktilskud, siger Poul Lindor Nielsen.Han ser byggemodningsopgaver som et af de mest oplagte mål for at bringe anlægsudgifterne ned. Et andet er store projekter, hvis udgifter kan deles over flere budgetår, og et tredje er en udskydelse.- Vi stresser os selv, når budgettet indeholder store anlægsprojekter, vi alligevel ikke kan nå at gennemføre. Jeg ser gerne en stærkere sammenhæng mellem det, vi vil, og det, vi når, siger Poul Lindor Nielsen.I år bliver der taget 100 millioner kroner fra kassen for at skabe balance i budgettet, og selv om borgmesteren ikke vil lægge sig fast på, hvad målet for budgetforhandlingerne skal være, så erkender han, at der er meget lang til balance.- Som jeg har set udviklingen de seneste år, så er der ikke bedring på vej. Der er en grund til, at vi satte skatten op, for ellers havde det ikke været et underskud på 200, men på 300 millioner. Spørgsmålet er, hvor mange penge man vil tage op af kassen for at få balance i 2009, siger han.Kassebeholdningen i Roskilde forventes at være 237 millioner kroner ved udgangen af 2008.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik