Kommunal­direktør til forsvar for borgmester

Der er for meget Korsbæk over Roskilde, og det er op ad bakke for alle, der ikke kommer fra Roskilde, siger Ole Wedebye, der anbefaler Venstre at vælge Evan Lynnerup som borg­mesterkandidat, skriver DAGBLADET Roskilde.

Det er ikke kun Roskildes tidligere kommunaldirektør, Gert Hovald, der spiller en aktiv rolle i valgkampen mod kommunalvalget om et år.Nu melder også Gundsøs tidligere kommunaldirektør, Ole Wedebye, sig på banen.Men i modsætning til Gert Hovald, der søger opstilling på den socialdemokratiske liste, så har Ole Wedebye ingen ambitioner om at blive valgt. Derimod kommer han nu med en entydig støtte til Evan Lynnerup i dennes duel mod Peter Madsen om at blive Venstres spidskandidat og dermed et bud på, hvem der skal snuppe borgmesterposten fra Poul Lindor Nielsen (S).Ole Wedebye var kommunaldirektør i Gundsø fra 1987 frem til kommunens ophør ved udgangen af 2006. De sidste fem år var Evan Lynnerup borgmester, og det er hans kendskab til ham fra dette samarbejde, der nu får ham til at blande sig i politik for første gang.- Jeg har aldrig stemt på Venstre og kommer heller aldrig til det, men jeg kender de to konkurrenter og er ikke et sekund i tvivl om, at Venstre bør vælge Evan, hvis de vil have en mand med talent og en, der kan få det til at fungere politisk, siger Ole Wedebye.- Roskilde har meget Korsbæk over sig, og er man ikke fra Roskilde, er det meget op ad bakke, og det gælder ikke kun politikere, men også alle medarbejderne, der har det ad Helvede til alle steder. Det er baggrunden for, at jeg blander mig, siger Ole Wedebye.- Under andre omstændigheder ville jeg have holdt mig langt væk, men jeg kender de to kombattanter og kender de kræfter, de er oppe imod, og de er ikke lige i udgangspunktet, siger Ole Wedebye.I sit indlæg i dagens avis skriver den tidligere kommunaldirektør, at han selv havde fordomme om Evan Lynnerup som en politiker, der var drevet af sit partis ideologi, men at fordommene blev gjort til skamme.- Han viste sig at være en effektiv politiker, der også har den hårdhed, der også ind imellem skal til for at træffe de nødvendige beslutninger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik