Kommunal byggeplads genåbnet

Arbejdet med opførelse af en stor daginstitution i Høje Taastrup kommune er genoptaget efter at byggepladsen tirsdag blev lukket af Arbejdstilsynet i forbindelse med et uanmeldt kontrolbesøg, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Arbejdstilsynet udstedte på stedet to forbud og fem
strakspåbud, som indebar, at arbejdet ikke måtte genoptages, før
forholdene var udbedrede. Lukningen gav samtidig anledning til
særdeles krappe udtalelser fra Arbejdstilsynet om kommunens
organisering af og tilsyn med byggepladsen.
Fire af de fem forhold er nu bragt i orden, mens et femte
forhold, opstilling af nyt stillads, sker senere.
Høje Taastrup kommunes tekniske direktør Jørgen Lerhard
indrømmer over for Nyhedsbrevet 3F, at forholdene ikke var i
orden, da Arbejdstilsynet kom på besøg.
- Vi indlader os slet ikke i en diskussion om forholdene var i
orden. Det var de ikke, og vi diskuterer heller ikke, om
Arbejdstilsynet havde grundlag for at lukke pladsen. Forholdene
var ikke i orden. Men vi er pikerede over, at Arbejdstilsynet
fremstiller vores planlægning og tilsyn som lemfældig, siger
han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik