Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen Foto: TV2/Lorry

Kommentator: Lars Løkke ender med en advarsel

Baglandet i Venstre vil af med deres formand Lars Løkke Rasmussen, men politisk kommentator Thomas Larsen tror, at formanden er i stand til at bevare tronen.

Efter det dårligste valg for Venstre i 25 år, vakler taburetten under Lars Løkke Rasmussen. Baglandet vil af med ham, men Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen mener, at Lars Løkke Rasmussen kan slippe med en advarsel.

"Jeg tror, han har chancen for at ride stormen af. Det er klart, at han kommer ud på den anden side som en meget flosset og skrammet formand," siger Thomas Larsen.

Ifølge Thomas Larsen anser partiet det for en alt for stor gambling at skifte formanden ud nu.

Lars Løkke har indkaldt til hovedbestyrelsesmøde den 3. juni. Selv om Thomas Larsen ikke vil udelukke, at Løkke ender med at trække sig, forventer han, at formanden i stedet kommer ud fra mødet med en advarsel.

Se hele interviewet med Thomas Larsen i Kont@kt her:

Du kan også følge Kont@kt på facebook. Giv os et like her: www.facebook.com/lorrykontakt