Kommende nationalpark skrumper: Politikere kritiserer tavs minister

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen må nu forklare sig i sag om statslige skove, der ikke er med i nordsjællandsk nationalpark.

Først var der undren i Nordsjælland. Undren blandt politikere og lodsejere, der ikke kunne forstå, hvorfor flere statslige skovarealer ikke skal med i den kommende nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Det drejer sig om skovområder i Halsnæs og Gribskov, som Naturstyrelsen gerne ville tage med i planerne for nationalparken. Men som efterfølgende blev dømt ude af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens ministerium.

Fredag mødte den beslutning kritik fra Helsingørs borgmester Benedikte Kiær, kons.. Hun repræsenterer en af de fem nordsjællandske kommuner, der siden 2001 har arbejdet intenst for en nationalpark i Nordsjælland.

- Vi har virkelig arbejdet for at få mere jord ind i den her nationalpark. Og det er lykkedes. Og derfor så undrer vi os over, at der er nogle arealer, af statens arealer, som er blevet pillet ud - ud nogen begrundelse, sagde Benedikte Kiær til TV 2 Lorry. 

Christiansborgpolitikere bakker kritikken op

Tirsdag fik hendes og flere andres undren så følgeskab på Christiansborg:

- Når man så ovenikøbet også ved, at Naturstyrelsen har vurderet, at det med en vis værdi kunne indgå i Nationalparken, så forstår jeg godt, hvorfor der er mange som standser op og spørger, hvorfor gør det det så ikke, siger partifællen Mette Abildgaard, kons..

Fra Miljø- og fødevareministeriet var eneste kommentar i dag: Ingen kommentar. 

Socialdemokraternes Christine Antorini kan ikke regne ud, hvorfor de pågældende statslige skovområder ikke skal med i nationalparken. En nationalpark, som 283 lodsejere frivilligt har tilsluttet sig:

- Jeg synes det er meget svært at se, hvilken interesse ministeren skulle have i ikke at tage det med. Fordi de statslige skovområder er jo det, der har været udgangspunktet. Og heldigvis er der mange af frivillige, der også har tilsluttet sig af lodsejere til, at nationalparken bliver større. Så jeg håber ikke, at der ligger nogle økonomiske argumenter eller andet, som egentlig ikke gavner nationalparkens interesser.

Christine Antorini har tirsdag stillet ministeren et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, hvor hun beder ham forklare årsagen til, at skovområderne ikke er med.

Esben Lunde Larsen har seks dage til at svare hende. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik