Kom til Kulturnatten hos TV 2 Lorry og Riddersalen

Vi har åbent på Kulturnatten fra kl. 18.00 til kl. 22.30. Bemærk dog venligst, at der er begrænset adgang til TV 2 Lorry inden kl. 20.00.

I hjertet af Frederiksberg kan du besøge de historiske lokaler i fredede bygninger, som huser Riddersalen og TV 2 Lorry. I anledning af Kulturnatten har vi slået hul i væggen mellem de to bygninger, så du får en fin chance for at gå direkte gennem det hele. Medarbejdere viser rundt. Kombiner evt. dit besøg med Revymuseet, som ligger lige ved siden af.

Vi har åbent på Kulturnatten fra kl. 18.00 til kl. 22.30. Bemærk dog venligst, at der er begrænset adgang til TV 2 Lorry før kl. 20.00.

Bygningen er desværre ikke egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Lidt historie
TV 2 Lorry og Riddersalen deler den historiske bygning fra 1896. Frederik Laurentius (Lorry) Feilberg åbnede Riddersalen i 1914. Her blev der de første år opført kabareter.

I lokalet ved siden af blev Drachmann Kroen indrettet, dekoreret med motiver fra digterens værker, mens der på bjælkerne blev malet nogle af hans sentenser. Holger Drachmann var en hyppig gæst, og det var også her, han mødte sin muse Edith.

I 1910 blev stueetagen udvidet med Landsbyen, hvor væggene blev udsmykket som facader på bindingsværkshuse. Scenen var en stor høstvogn, og der var både smedje, bondekøkken og brønd opstillet, mens publikum var anbragt ved små borde rundt i lokalet. Tjenerne var iført folkedragter, og dagens menu var gule ærter.

TV 2 Lorrys historie begynder i 1989, hvor vi flyttede ind i lejede bygninger på Frederiksberg. Landsbyen er nu vores TV-studie og Guldaldersalen og Drachmann Kroen er redaktionslokaler. TV 2 Lorry købte huset i 1999.

Her kan du købe Kulturpas
Du kan købe Kulturpas i alle 7-Eleven i hovedstadsområdet samt på museer og biblioteker i København og på Frederiksberg. 

Sådan her så det ud sidste år på Kulturnatten. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik