Kom så, Danmark! Her kan du se VM-bold på storskærm

Flere steder i hovedstadsområdet er der fodbold på storskærm. Så find klaphatten frem og mød op med venner og familie.

Om få dage sparkes verdensmesterskabet i fodbold igang.

Og hvis man ikke er blandt de heldige, der kan hive en måned ud af kalenderen for at flyve til Rusland og heppe på drengene, så er der alligevel godt nyt. 

Flere fodboldkampe vises nemlig forskellige steder på storskærm, således at man - sammen med masser af andre danskere - kan opleve fodboldfeberen og fejre, at Danmark endelig igen har kvalificeret sig til en slutrunde. 

Og hvem ved, om vi går hele vejen i år? Man har vel lov at håbe. 

Telia Parken

Landsholdets hjemmebane åbnes klokken 14.00 lørdag den 16. juni, hvor Danmark spiller sin første kamp mod Peru. 

Der er plads til 26.000 tilskuere, og indgangen er gratis. 

Kampen fløjtes igang klokken 18.00.

Nationalmuseet

Også på Nationalmuseet kan man se åbningskampen på storskærm i palægården med daglig adgang fra Frederiksholms Kanal. 

Bygningen vil være klædt i rødt og hvidt. Inden landkampens kickoff kan du komme blive klogere på landsholdets modstandere, når seniorforsker Inge Schjellerup fører dig gennem historien om, hvordan fodbolden blev introduceret til Peru.

Kulturtorvet i Køge

Fodbold på storskærm er ikke kun forbeholdt københavnerne. 

På Kulturtorvet i Køge vil man vise alle tre indledende gruppekampe mod Peru, Australien og Frankrig. 

En række af de omkringliggende restaurationer – blandt andet Bones, Siesta, Halifax og Køge Biograf – vil sammen med Teaterbygningen sørge for, at man hverken skal sulte eller tørste imens. 

Opvarmningen starter cirka to timer før kampstart, lyder meldingen i en pressemeddelse. 

DBU viser desuden begge semifinaler i Køge den 10. juli og den 11. juli.

PLÆNEN I TIVOLI

Man kan også synge nationalsang i Tivoli den 21. juni, når Danmark møder Australien. 

Der vil være gratis indgang til Haven, hvis man har hentet en billet.

Kampen vil med stor sandsynlighed afgøre, om vores landsholdspillere går videre fra den indledende pulje.

Der er kickoff klokken 14.00.

Stændertorv i Roskilde

Dansk Boldspil Union har i forbindelse med VM planlagt en særlig 'DBU TOUR 2018'. 

I den forbindelse kommer man forbi flere byer i Danmark, hvor man arrangerer straffesparkskonkurrencer og viser fodbold. 

På Stændertorv i Roskilde vil der den 16. juni afholdes fodboldens dag mellem klokken 12 og 15.

På storskærm kan man se Danmark - Peru og tre andre fodboldkampe - blandt andet Frankrig mod Australien, hvilket kan blive en vigtig kamp for Danmarks videre VM.

Axeltorv i Helsingør

Også i Helsingør vil DBU arrangere fodboldfest. 

Den 6. juli  og den 7. juli vil man vise alle fire kvartfinaler ved VM.

TV 2 Lorry krydser fingre for, at Danmark vil være blandt de otte bedste nationer i verden og stadig spilller med om guldet til den tid. 

Arrangementet varer fra klokken 16.00 til 21.00 fredag og 12.00 til 15.00 lørdag.

Hafnia-Hallen i Valby Idrætspark 

Hafnia-Hallen i Valby Idrætspark hylder også VM i fodbold med storskræmsvisning i den store, nye hal.

Her vises de fleste VM-kampe, så man behøver ikke kun komme i rødt og hvidt. 

Der er gratis entre for alle.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik