Kom med på rundvisning: Fra militærbase til miljøboliger

Snart er den tidligere forsvarskommando i Vedbæk revet helt ned for at vige pladsen for boliger. Og alt foregår efter devisen - mest muligt genbrug.

Det er 11 år siden, der stod "Forsvarskommandoen" på bygningen i Vedbæk.

Dengang var adgangen til det mere end 12.000 kvadratmeter store domicil kun for særligt indviede og hjemsted for forsvarets øverste ledelse.

Et stykke militærhistorie må nu bukke under for nye tider. Det hele rives ned og må vige pladsen for 103 nye svanemærkede boliger. 

Men det betyder ikke, at det hele går tabt - faktisk bliver en hel del genanvendt.

TV 2 Lorry tog på rundvisning i resterne af den gamle Forsvarskommando for at se, hvad det helt præcist er, der kan genbruges.

Forsvarskommandoen i Vedbæk

  • Forsvarskommandoen blev opført i årene 1969-1972 
  • Hovedbygningen blev kaldt 8-tallet på grund af sin form.
  • Den blev taget i brug i november 1972 som en fælles kommando for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet under ledelse af forsvarschefen.
  • I 1973 var der ansat ca. 410 officerer og ca. 245 civile i Forsvarskommandoen i Vedbæk.
  • I 2012 flyttede Forsvarskommandoen til Holmen i København.
Kilde: Koldkrig-online

Genbrug af både gips og generator

På en etage ligger over hundrede lamper klar til videresalg. Et andet sted finder man et badeværelse fyldt med skabe, som også skal forsøge at genanvendes.

Og i kælderen står en stor nødgenerator, hvor nogen dog har fjernet kablerne.

- Lige i øjeblikket så ser vi om den kan restaureres, og så bliver den måske solgt. Ellers vil den gå til metalskrot, fortæller Christian Hauer, projektchef i Bonava. 

I kælderen bliver også metal, gips og meget andet sorteret i bunker.

Det store sorteringsarbejde kan svare sig - ikke kun for miljøet. 

- Man bruger flere og flere ting, som man genbruger, så derfor er der efterhånden et stort marked for det, siger Christian Nova.

Følg med rundt på den gamle Forsvarskommando øverst i artiklen. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik