Kom med bag kulisserne i FC Helsingør i ny Lorry+ serie

FC Helsingør sikrede sig overraskende plads i Superligaen og udfordringerne stod i kø. TV 2 Lorry fulgte klubben tæt og resultatet kan ses fra på torsdag.

Der var vilde jubelscener da FC Helsingørs hold af deltidsprofessionelle i begyndelsen af juni overraskende spillede sig ind på en plads i Superligaen.

Men da spillere og Helsingørborgerne havde sovet sejrsrusen ud ventede fem uger med store udfordringer for Danmarks mindste og fattigste superligaklub. Det nedslidte Helsingør Stadion var ikke godkendt til Superliga – ja ikke engang til 1. divisionskampe. Klubben manglede hovedsponsor, havde ingen webshop og halvdelens af spillernes kontrakter var ved at løbe ud.

FC Helsingørs direktør Janus Kyhl kalder oprykningen surrealistisk og fortæller i TV 2 Lorrys nye reportageserie Kronborgs Drenge, at FC Helsingørs mål var spille i superligaen i 2021.

- De andre superligaklubber er store og etablerede set ups. Typisk med større administration, en hel del fuldtidsansatte både på og udenfor holdet. Vi er væsentligt mindre med få fuldtidsansatte udenfor holdet og pt. er den eneste på holdet Christian Lønstrup, vores cheftræner.

Der var altså nok at se til for de få ansatte og de frivillige, der sørgede for at få alt op at køre inden sæsonstart. En af de helt store opgaver var at få sammensat en trup. Ret hurtigt efter oprykningen bliver to spillere opkøbt af Hobro og direktør Janys Kyhl får mange henvendelser fra håbefulde spillere, der gerne vil have chancen for at spille fodbold i landets bedste række. Derudover er der udfordringen med de faste spillere. Cirka halvdelens af spillernes kontrakter er ved at løbe ud og efter oprykningen vil mange gerne have lønforhøjelse.

TV 2 Lorry har sommeren igennem fulgt klubben tæt bag kulisserne. Vi er med til træning, vi hører ledelsens overvejelser og er hjemme hos de håbefulde spillere. Resultatet kan ses fra på torsdag d. 17. august. Første episode sendes på tv-kanalen Lorry+ kl. 21.45 og hele serien kan ligeledes fra torsdag ses på tv2lorry.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik