Kom gratis på internettet i Høje-Taastrup

Gå gratis på nettet, når du går på hovedgaden, køber ind i centret eller holder en lille pause på en bænk på torvet. Sådan lyder et nyt tilbud fra Høje-Taastrup Kommune til borgere, ansatte, virksomheder og andre, som færdes i kommunen, skriver DAGBLADET Roskilde.

Den trådløse adgang til internettet bliver en
realitet fra efteråret.

- Høje-Taastrup er blandt de første
kommuner i landet med tilbud om gratis trådløst internet, og et
af hovedformålene er at få flere til at benytte de kommunale
tilbud på nettet, siger borgmester Michael Ziegler (K).- Vi tror
på, at vi kan få fat i nye brugere ved at give dem mulighed for
at gå på internettet i det offentlige rum.

Vi arbejder hele
tiden på at gøre det lettere for borgerne at få adgang til
information og tilbud fra kommunen, så vi kan yde en bedre
service. Hvis vi kan få endnu flere til at bruge de digitale
selvbetjeningsløsninger, kan vi frigøre hænder til at sætte ind
på andre områder, siger han.Samtidig giver systemet kommunen
mulighed for at profilere sig over for brugerne.

Informationsbjælker med aktuelle tilbud og nyheder vil dukke op
på startsiden, når man logger sig på. Foruden almindelig
informationssøgning på nettet giver netværket adgang til
selvbetjeningsportalen på kommunens hjemmeside, en
jobsøgningsportal, en erhvervsportal og en fritids- og
turistportal.

Der vil i første omgang blive etableret hotspots,
hvor man kan koble sig på internettet, i seks udvalgte områder.
Høje-Taastrup Kommune betaler for opsætning af det trådløse
udstyr, mens driften vil blive finansieret med indtægter fra
annoncører.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik