Kollegianere klar til krig mod Brunder Ejendomme

På et møde onsdag aften vedtog beboerne på kollegiet Silo 1 i Roskilde at melde sig ind i Lejernes LO. De vil have organisationen til at køre en sag mod udlejeren af kollegie-lejlighederne, Brunder Ejendomme, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi er unge og studerende. Vi har ikke råd til at køre en sag med almindelige advokater. Og så er der ret stor udskiftning blandt beboerne, så vi vil gerne have nogle faste personer til at køre sagen. Derfor har vi besluttet at melde os ind i LLO, siger Jon Jessen, der er medlem af beboerrepræsentationen på kollegiet, til DAGBLADET Roskilde.

Beslutningen blev vedtaget enstemmigt og kommer på baggrund af længere tids problemer med udlejeren.

I slutningen af april modtog beboerne på kollegiet elregninger fra Brunder Ejendomme. Regningerne var efterbetalinger for deres forbrug i 2009. Og flere af regningerne var på langt over 10.000 kroner for én person i en kollegielejlighed.

Efterfølgende er det kommet det frem, at der er fejl i lejernes kontrakter med boligselskabet, og at kontrakterne er forskellige.

Det er de høje regninger og de forskellige kontrakter, beboerne ønsker, at LLO nu skal se på, skriver DAGBLADET Roskilde.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Henrik Brandt, direktør for Brunder Ejendomme.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik