Kokosmælk tilbagekaldes: Solgt i Roskilde og Brønshøj

Hos allergikere kan der forekomme hudkløe, nældefeber og hævelse i huden, hvis de indtager produktet.

Et parti kokosmælk på dåse er blevet kaldt tilbage, da det indeholder allergenet svovldioxid, hvilket ikke er deklareret på produktet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Hos allergikere kan der forekomme symptomer som hudkløe, nældefeber og hævelse i huden, hvis de indtager svovldioxid.

Der er tale om kokosmælk på dåse af mærket ”AROY-D Coconut Cream” med et nettoindhold på 560 ml og bedst-før-dato: 11/08/2018.

Solgt i Roskilde og Brønshøj

Kokosmælken er blevet solgt i Thai Market på Ringstedgade 54 i Roskilde og Vatan Bazar på Frederikssundsvej 202 C i Brønshøj.

Det er virksomheden A&C Catering A/S i Høje-Taastrup, der tilbagekalder produktet, efter at en analyse af produkterne har vist forekomst af svovldioxid, uden at dette er deklareret.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik