Køges taxaer hjælper i Roskilde

Taxachaufførerne i Køge er for første gang blevet inviteret til Roskilde for at hjælpe de lokale taxaer med den enorme trafik til og fra festivalpladsen.

De
ekstraordinært mange mennesker, der færdes i Roskilde i disse
dage, skal af og til fragtes fra festivalpladsen og ind til byen
eller fra stationen til festivalpladsen, og den trafik kan
Roskilde Taxa ikke klare alene. Derfor har det lokale
taxaselskab inviteret vogne fra Køge til at komme og hjælpe
til.- Det er lidt specielt, for normalt holder man hårdt på sit
område, så andre selskaber ikke tager kunderne, siger Preben
Bisballe, der er fast dagchauffør i Køge.Preben Bisballe var
selv i Roskilde i går, men på grund af det gode vejr var der
ikke mange, der valgte at tage en taxa for at komme ind til
byen.- Jeg fik en enkelt tur fra stationen, men ellers var der
ikke noget. Men der er nogle af mine kolleger, der kører om
aftenen, der har haft mange ture, siger han.Ordningen fungerer
godt, og chaufførerne fra Køge er blevet godt modtaget af
kollegerne i Roskilde, siger Preben Bisballe.Når festivalen
slutter i morgen, regner Køge-chaufføren med at tage endnu en
tur til Roskilde.- Der er der da en god chance for at kunne få
nogle ture, siger han.