Køge Sygehus står til central rolle

Køge Sygehus kan gå hen og få en helt anderledes central rolle, end det er tiltænkt i Region Sjællands sygehusplan. Muligheden foreligger i hvert fald, hvis regeringen tvinger Region Sjælland til at følge de anbefalinger, som et ekspertudvalg i formiddag overgav til regeringen, skriver DAGBLADET Køge.

Oplægget underkender fuldstændig den sygehusplan, som
regionsrådet i Region Sjælland vedtog for et år siden, idet
planen betegnes som både uambitiøs og uhensigtsmæssig.
Regionsrådet kritiseres for ikke at have lagt op til
tilstrækkelig centralisering, og ekspertpanelet anbefaler, at
der fremadrettet kun skal være fire sygehuse i Region Sjælland.

Der er ikke sat navne på de fire byer ud over, at Nykøbing F.
bør have en akutfunktion.
I regionens sygehusplan er der lagt op til, at både Roskilde
og Næstved skal have et specialesygehus, og Køge, Holbæk,
Slagelse og Nykøbing F. hver akutsygehus.Ekspertpanelet betegner
det imidlertid som uhensigtsmæssigt at sprede de tunge specialer
som kræft- og hjertesygdomme på to sygehuse. Det råder derfor
til, at regionen satser på et stort regionssygehus, hvor alle
specialer samles. Der skal desuden være en stor akutmodtagelse.
To andre sygehuse skal også have store akutmodtagelser og
kunne klare alt andet end tunge specialer. Dertil kommer
akutfunktionen i Nykøbing F. Slagelse Sygehus må formodes at
være sikret på grund af dets rolle i Storebæltsberedskabet.
Tilbage bliver to andre sygehusbyer, og her må Køge antages at
have gode muligheder for at komme i betragtning set i lyset af,
at sygehuset er rimeligt nyt og moderne og tilmed ligger godt
placeret tæt ved motorvejen og store åbne arealer, hvor der er
plads til udbygning.
Region Sjælland anbefales i øvrigt kun tildelt 1,05 af de 15
milliarder kroner, som regeringen vil uddele til sygehusbyggeri
til foråret. 300 millioner anbefales til udbygning af
akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus. Desuden får regionens plan
om at samle psykiatrien og Sikringen i Slagelse lovord og penge
med på vejen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik