Køge slår tilbage mod bander

De seneste dages skyderier i bandekonflikten i Køge har fået borgmester Marie Stærke (S) til at reagere prompte.

Derfor sørgede hun i går for at fremskynde processen med at ansætte fem gadeplanmedarbejdere i Køge Kommune.

- De kan ikke gøre noget ved skyderierne, det kan kun politiet, men de kan møde de unge i øjenhøjde og vise dem, at der er en anden vej i livet. De kan tilbyde at hjælpe de unge i gang med en uddannelse eller hjælpe dem med at flytte væk fra miljøet, hvis de selv ønsker at komme væk, siger Marie Stærke.

Samtidig har borgmesteren indkaldt politiledelsen til at deltage på økonomiudvalgsmødet på tirsdag.

- Vi skal have en dialog om, hvad vi hver især kan gøre. Jeg føler, at politiet er der 1000 procent, men jeg vil selvfølgelig holde dem fast på, at de også skal være der fremover. Det er jeg slet ikke i tvivl om, at de vil være, siger Marie Stærke.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik