Køge: Regn, regn og atter regn

Veje er oversvømmet, og der er vand helt op til husene efter weekendens massive regn. Kommunen arbejder på at få vandet væk fra Køge.

Fredag kl. 23 startede regnen og i løbet af lørdagen kom meldingerne om problemer med vand adskillige steder i Køge.

De største problemer har været i Boholte/Hastrup området. Men også andre steder i kommunen arbejdes der med at holde vand væk fra husene. Nørremarkens Plejehjem på Ølbyvej i Køge havde i går ca. en meter vand i kælderen, men i nat blev så kælderen tømt.

Medarbejdere fra ETK (Teknik- og miljøforvaltningen) har i to-holdskift arbejdet konstant med at opsætte skilte, afspærringer og pumpe vandet væk. Alt disponibelt materiel har været og er i brug. For at skabe overblikket og hermed kunne hjælpe borgerne mest og bedst muligt har ETK, Energiforsyningen og Beredskabet løbende holdt koordineringsmøder, såvel på telefon som fysisk på udsatte steder.

Den store udfordring har været, at der ikke er nogen steder at pumpe vandet hen. Ledningsnettet kan ikke klare presset. Det er fyldt til bristepunktet. Og et forsøg på at pumpe vandet fra den vestlige Hastrupsø til den østlige sø, flyttede bare problemet til nogle andre veje i området.

Til eftermiddag kan Køge kommune endnu ikke sige hvornår arbejdet med at pumpe vand væk er slut.

Kommunen gør opmærksom på at borgere, der får problemer med vand omgående skal ringe til ETKs vagttelefon på 20 23 60 94.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik