Køge er først med lokal strategi for bande-exit

Som den første kommune i Midt- og Vestsjællands politikreds præsenterer Køge Kommune nu en lokal exitstrategi for medlemmer af bander og rockergrupper, som ønsker at forlade den kriminelle løbebane. Flere kommuner følger snart. Det skriver DAGBLADET Køge.

Den lokale exitstrategi er kommet i stand i et samarbejde mellem forskellige afdelinger og udvalg i Køge Kommune samt politiet.
- Køge er den første kommune, der har sat samarbejdet om exitforløb i system, men politiet deltager i lignende processer i Odsherred og på Stevns, siger lederen af forebyggelsessekretariatet i Midt- og Vestsjællands Politi, politikommissær Kaj Schmidt til avisen.

Aftalen omfatter et samarbejde omkring det nationale exitprogram "En vej ud", etableret af den tidligere regering og et lokalt program indenfor kommunens rammer. Det lokale program indbefatter oprettelsen af en exitenhed under Køge Kommune med deltagelse af politi, kriminalforsorgen, SSP og flere afdelinger i kommunen.
- Den nye exitstrategi skal klarlægge, hvem der gør hvad. Hvad er politiets opgave, og hvad er kommunens opgave. Og så skal den sikre, at vi i fællesskab kan rykke hurtigt på de henvendelser, der kommer, fortæller borgmester Marie Stærke (S) til DAGBLADET Køge.

Allerede nu kan man komme i kontakt med exitenheden. Man skal således blot henvende sig hos enten jobcenteret, SSP-medarbejderne, rådhuset eller politiet.
Tilbuddet om exithjælp gælder alle aldersgrupper.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik