Køge Boldklub A/S er reddet

Den professionelle afdeling af Køge Boldklub undgik i formiddag i Skifteretten i Roskilde at blive konkursbehandlet, og dermed lever drømmen stadig om, at den zebrastribede fodboldklub på divisionsplan slår sig sammen i en overbygning med naboerne i Herfølge Boldklub gældende fra næste sæson, skriver DAGBLADET Køge.

Den umiddelbare redning af den køgensiske klub kom i hus, da
SKAT gik forrest og var indforstået med tre måneders udsættelse
af tilbagebetaling af deres tilgodehavende. SKAT er største
kreditor i Køge Boldklub med et tilgodehavende på godt 1,3
millioner kroner.
Carsten Brix er tilsynsførende advokat for Køge Boldklub A/S -
sat ind af Kammeradvokaten og dermed SKAT, der i første omgang
bad Skifteretten tage Køge under konkursbehandling. Og han tør
ikke umiddelbart vurdere, at SKAT har vurderet Køges regnskaber
som gode nok i forhold til en overbygningsaftale med Herfølge.
- Man kan vel sige det sådan, at SKAT er indforstået med at
give Køge en chance for at få den overbygning på plads. Det er
så nogle helt andre møder, der skal vurdere det, siger Carsten
Brix og tilføjer, at der ikke var én eneste kreditor, der ikke
accepterede konkursbehandlingens udsættelse i foreløbig tre
måneder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik