Køreturen skal gøres sjovere: Kommune går plante-amok i vejkanten

Fremover får Rudersdal flere farver i vejkanten. Et netop vedtaget plante-projekt skal nemlig gøre køreturen langs vejene mere spændende.

Rudersdal er kendt som en grøn kommune - og nu bliver den altså endnu grønnere. 

Vejene i kommunen skal nemlig forskønnes med en masse nye blomster og træer. 

Det er netop besluttet i Miljø- og Teknikudvalget, som håber, at det nye forskønnelsesprojekt kan bidrage til at skabe flere smukke veje til glæde for alle dem, der kører på dem. 

- Vi er kendt som en grøn kommune, men vejene er ikke så spændende. I stedet for kedelig grøn græs, så tænker man måske ’’wow’’, når man ser blomster og farver og kommer i bedre humør ude på vejene, siger Jens Darket (V), fra Rudersdal Teknik og Miljøudvalg.

Smukkere veje koster ikke noget 

Planerne udspringer af et projekt, som kommunen allerede har afprøvet i Bidstrup. Her er der allerede flere farver i vejkanten, og ifølge udvalgsmedlemmet har den nyplantede pynt fået en rigtig pæn velkomst. 

Derfor har kommunen nu besluttet at sprede blomsterfrøene til resten af Rudersdals rabatter.

- Hvis der var en stor økonomisk forskel, så ville vi ikke kaste os ud i det, med det budget, vi har. Men vi har fundet ud af, at det ikke er meget dyrere end græsset, der skal slåes. Og så er det jo fint, hvis det kan blive smukkere - uden at det bliver dyrere, fortæller Jens Darket (V).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik