Køge vil se efter radon i alle skoler

Kommunen vil nu se på at få undersøgt alle skoler for den radioaktive gas radon.

Det kom frem i går, at Køge kun har undersøgt cirka halvdelen af kommunens skoler og børnehaver for radongas, og nu vil formand for teknik- og ejendomsudvalget have alle kommunens skoler tjekket for radon, skriver DR.

Henover vinteren er kommunens vuggestuer og børnehaver blevet undersøgt for radon. Ud af Køges 31 daginstitutioner afslørede målingerne kun for høje radonniveauer i seks af dem. Her lå målingerne mellem 100 og 200 becquerel per kubikmeter.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der gøres noget ved radonmængder større end 100 becquerel per kubikmeter. Nu vil Køge kommune både vurdere, hvordan de får sænket mængden af radongas i daginstitutionerne. Derefter vil de gå i gang med at undersøge alle skoler:

- Jeg forstår ikke, hvorfor nogle kommuner har valgt ikke at følge anbefalingen, siger teknik- og ejendomsudvalgsformand Erik Swiatek, Socialdemokratiet, til DR.

Fik påmindelse

I 2012 fik alle landets kommuner en påmindelse fra den daværende regering om, at de skulle undersøge for den radioaktive gasradon i daginstitutioner og børnehaver. Men ikke alle kommuner har reageret på den henvendelse.

Ifølge en rundspørge DR har lavet, er der kun to ud af 10 adspurgte kommuner på landsplan, der har målt radonniveauet i alle skoler og daginstitutioner.

For to år siden stod Køge i samme situation, da det kom frem, at kommunen ikke fører systematisk kontrol med radon i hverken skoler eller daginstitutioner. Dengang erklærede daværende borgmester Flemming Christensen, Konservative, at alle skoler, børnehaver og vuggestuer skulle måles for radon.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik