Stingende verdenshave, stormfloder og ekstreme regnskyl.
De globale klimaforandringer skaber hovedbrud i alle kystbyer også i Køge.
Køge Bugt er truet af stigende havvand og er udpeget som særligt risikoområde for oversvømmelser ved en eventuel stormflod.
For at sikre områderne langs Køge Bugt har Køge Kommune sammen fået udarbejdet et løsningskatalog til kystsikring i samarbejde med rådgivningsfirmaet Niras.
- En oversvømmelse fra Køge Bugt kan skabe store ødelæggelser langs hele kysten. Vi skal passe på borgerne, ejendommene og vores kommune, og derfor har vi lavet et bud på nogle løsninger, der skånsomt og med respekt for naturen kan sikre kysten mod oversvømmelser, siger Mette Jorsø, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge.
Det er vides ikke endnu, hvilke løsninger, der kan lade sig gøre i praksis. Det skyldes blandt andet, at en del af kysten er særligt naturbeskyttelsesområde. Men de berørte grundejere vil blive inddraget i processen, inden det store arbejde med at beskytte kysten går i gang.
Borgermøde 9. juni
På borgermødet vil politikere fra Køge Byråd samt repræsentanter fra Køge Kommune og Kystdirektoratet præsentere løsningerne og den videre proces.
På et senere tidspunkt bliver der en høring blandt de berørte grundejere.
Ødelæggelser for 2 mia.
Byområder langs kysten og flere hundrede meter ind i landet risikerer at blive oversvømmet hvis der ikke gøres noget for at sikre kysten.
Staten har vurderet, at en oversvømmelse, som den, der ramte Køge Bugt i 1872, kan give ødelæggelser for op mod to mia. kroner i Køge, mens det vil koste i omegnen af 200 mio. at beskytte kysten.
- Vi har ikke haft en egentlig oversvømmelse i mere end 100 år, så jeg kan godt forstå, hvis det her virker lidt fjernt. Men vi er begyndt at se konsekvenserne af klimaforandringerne både i Danmark og ude i verden, så vi er nødt til at tage hul på debatten nu, siger Mette Jorsø.
Offentlig og privat finansiering
Udgiften til at kystsikre Køge Bugt skal fordeles mellem offentlige og private grundejere.
- Det her kan blive en af de største kystbeskyttelsessager i danmarkshistorien. Derfor er det desværre ikke gratis. Vi håber dog, at vi kan lande på en løsning, der betyder, at grundejerne kan nøjes med en regning på omkring 600 kr. om året, siger Mette Jorsø.
Staten har tidligere medfinansieret kystbeskyttelse, fx langs Jyllands vestkyst. Derfor er blandt andre Køge Kommune lige nu ved at skrive et brev til Miljø- og Fødevareministeren, hvor de opfordrer til, at staten er med til at finansiere en del af udgiften med midler fra Stormflodsrådet.
På borgermødet vil politikere fra Køge Byråd samt repræsentanter fra Køge Kommune og Kystdirektoratet præsentere løsningerne og den videre proces. På et senere tidspunkt bliver der en høring blandt de berørte grundejere.
HER kan du se, om du er berørt grundejer ud fra de arealer, der med stor sandsynlighed vil blive oversvømmet ved en stormflod.
Fakta om løsningskataloget
De samlede udgifter er vurderet til ca. 200 mio. kr. hvis hele kysten skal beskyttes.
Udgiften deles som udgangspunkt mellem offentlige og private grundejere i kystområdet.
Ifølge et overslag vil udgiften til et almindeligt parcelhus ligge under 14.000 kr. i alt.
Det svarer til knap 600 kr. hvis beløbet opkræves over ejendomsskatterne over 25 år.
Udgiften for en stor erhvervsejendom med et stort bebygget areal vil i alt beløbe sig til omkring 25.000 kr.
Omkring 4.850 matrikler er i risikofor at blive oversvømmet ved en stormflod.
Løsningskataloget indeholder følgende forslag til kystsikring:
- Et skjult dige eller en anden barriere i den nordlige ende af kysten, der kan holde vandet væk fra land. Diget kan enten laves på ydersiden af Ølsemagle Revle eller på indersiden af lagunen. Den konkrete udførelse vil afhænge af et samarbejde med Solrød Kommune, da diget vil skulle fortsætte op igennem Stavnings Ø. Ølsemagle Revle er et særligt naturbeskyttelsesområde, et såkaldt Natura 2000-område, og derfor skal en digeløsning vælges i respekt for de særlige regler, der gælder for sådan et område. Det er endnu usikkert, om EU vil give lov til at lave et dige her, og derfor er det også en mulighed i stedet at lave en form for tilpasning af Københavnsvej, så den udgør en naturlig barriere mod vandet.
- En stormflodssikring inde i byen ved havnen. Denne del vil kun kræve en mindre ombygning af havneområderne med en kombination af højvandsmure, jorddiger og mobile højvandsskotter, der kan trækkes henover adgangsvejene fra højvandsmur til højvandsmur ved den næste stormflod. Renoveringen af Havnepladsen indbygges også som en del af stormflodssikringen.
- Den tredje del er et dige langs Strandvejen ned til en sluse ved Tryggevælde Å. Denne løsning vil skulle laves i samarbejde med Stevns Kommune.
